Artikel

Teambuilding med mening: Skab samarbejde, trivsel og high performance

Teambuilding er meget mere end bare en sjov firmaaktivitet. Med udvalgte aktiviteter sættes samarbejdsevnen på spidsen, og I opdager, hvorfor aktiveringen af jeres forskellige kompetencer er nødvendige for at opnå gode resultater sammen – både i teambuilding øvelserne og i hverdagens rammer.

Hvad er teambuilding?

Ordet ”teambuilding” har mange betydninger – og de fleste mennesker har stiftet bekendtskab med teambuilding i den ene eller anden forstand gennem deres arbejdsliv.

Helt konkret betyder teambuilding ”at bygge teams”, og med det forstås, at teambuilding er en proces eller metode, der har til formål at skabe god teamkultur og -dynamik ved at styrke de indbyrdes relationer.

Teambuilding består af en række team aktiviteter, hvor deltagerne udfordres i samarbejde og kommunikation, idet de løser kreative eller fysiske opgaver sammen. Deltagerne er typisk delt op i mindre teams, som konkurrerer mod hinanden på tid.

Få inspiration til jeres næste team dag her

Derfor virker teambuilding

Stærke teams performer bedre og skaber værdi, der kan mærkes – i alt fra trivsel og samarbejde til fastholdelse og forretningsmæssige resultater.

Nøglen til et velfungerende team

  • Når medarbejderne i dit team forstår og accepterer hinandens forskelligheder og formår at anvende dem som styrker i fællesskabet, samarbejder de bedre og løser opgaver mere effektivt.
  • Gode relationer giver grobund for mod til at søge sparring, villighed til at hjælpe hinanden, tillid til at give og modtage konstruktiv kritik, rummelighed til at imødekomme udfordringer og drivet til at løfte i flok.
  • Det skaber en teamkultur, hvor samarbejde og kommunikation er i højsædet, hvilket har stor betydning for den overordnede trivsel i medarbejdergruppen. Og dét kan øge fastholdelsen af medarbejdere.

Når dine medarbejdere har det godt sammen, smitter det også af på resultaterne – og i sidste ende kan det mærkes på virksomhedens bundlinje.

Så er teambuilding en investering værd? Uden tvivl.

Vi vil endda gå så langt at sige, at det er nødvendigt, hvis I vil øge trivsel og performance på arbejdspladsen.

Professionel teambuilding med CoastZone

Det er afgørende for udbyttet, at team aktiviteterne er funderet i faglige metoder – og ikke bare er en sjov aktivitet.

Med ekspertise i teamdynamikker og tilgang i aktiv læring, har vi i CoastZone værktøjerne til at løfte jer til næste niveau.

Sådan arbejder CoastZone med teambuilding

CoastZones principper for alle vores aktiviteter er at skabe et trygt læringsrum med skræddersyede opgaver, som involverer alle deltagere.

Teambuilding indendørs challenge med firmaet CoastZone

Aktiv læring: Her er ingen kedelige PowerPoints eller passive oplæg. Vi arbejder med kroppen, hjernen og sætter relationerne i spil, så læringen bliver levende, relevant og forankret i praksis.

Udendørs teambuilding: Når vejret er til det, samles vi udenfor i den friske luft og inddrager naturens elementer i øvelserne. Det giver ny energi til at tænke kreativt og plads til at folde sig ud i det fri.

Indendørs teambuilding: Langt de fleste team aktiviteter kan også laves indendørs. Her får I rum til fordybelse og kommunikation uanset vejr og årstid.

Nye rammer: Ved at trække jer ud af hverdagens rammer og ind i en ny, fælles ramme, får de individuelle kompetencer frit spil.

Alle kan være med: Opgaverne er designet således, at der er roller til alle personlighedstyper, da vi tror på, at fællesskab kun udvikles, hvis alle er med.

Målet: Vores mål er, at I får nye perspektiver og indsigter, som I kan tage med videre og anvende i hverdagen; fx hvordan jeres individuelle forskelligheder bruges som en fælles styrke.

Og vi tør godt love, at der også vil være smil og grin undervejs.

Skræddersyet teambuilding tilpasset jer

I den indledende dialog med jer, hjælper vi med at afdække jeres behov, ønskede udbytte og tidsramme for dagen. På den baggrund skræddersyr vi teambuilding aktiviteterne, så I får størst muligt udbytte af jeres teamdag.

Mulighederne er mange – også helt lavpraktisk:

  • Vi kan afholde teambuilding både indendørs og udendørs. På dansk og engelsk.
  • Vi bringer alt nødvendigt udstyr til jer, sørger for logistik og sikkerhed – og forplejning hvis det ønskes.
  • Vi kan komme ud til jer eller anbefale jer en af vores mange samarbejdspartnere blandt hoteller og konferencecentre i hele landet – uanset om jeres firmaaktivitet skal afholdes i København, Aarhus, Odense eller et andet sted i Danmark.

I vil opleve at blive guidet hele vejen fra start til slut, så I trygt kan læne jer ind i processen og få en sjov og givende oplevelse sammen.

Relateret indhold

Sådan satte CoastZone Dansk Kiropraktor Forenings mødedag i bevægelse med fem timers varsel.
København sprudler af liv, kultur og oplevelser. Her er fem fede firmaaktiviteter til jeres næste teamdag i hovedstaden.