Case

Spontan teambuilding i København afrunder varm mødedag

Hvad forbinder du med en mødedag? 

Mødelokaler, oplæg, strategier og mange stillesiddende timer? Sådan begyndte dagen også for Dansk Kiropraktor Forening, da syv bestyrelsesmedlemmer og fem medarbejdere fra hele landet mødtes en varm junidag på Comwell Copenhagen Portside – et moderne konferencehotel i hjertet af København. Men midt i budgetsnak og PowerPoints opstod et spontant ønske: Kunne dagen ikke slutte med noget helt andet? Noget aktivt, sjovt og socialt?

Det blev starten på en uventet og energifyldt afslutning, da CoastZone blev kaldt ind med kun fem timers varsel og satte mødedagen i bevægelse med aktiv teambuilding.

Mødedagen der tog en drejning

Solen stod højt over Comwell Copenhagen Portside, hvor Dansk Kiropraktor Forening var samlet i et mødelokale til en faglig dag med status, strategi og budgetter.

Programmet lå fast – men junisolen lokkede bag mødelokalets vinduer. De havde jo faktisk et par timer til rådighed sidst på dagen, før aftenen bød på en hyggelig sommermiddag.

”Vi har ført brugt teambuilding som en del af vores møde setup, så da vi dels stod med god tid og fantastisk vejr, tænkte jeg hurtigt og stillede Comwell opgaven: Kan I lave en hyggelig, sjov og konkurrencepræget aktivitet – og nå ja, så altså om fem timer?”, fortæller Jakob Bjerre, der er direktør for Dansk Kiropraktor Forening.

Ønsket var at komme ud af mødelokalet, få en mundfuld frisk luft, se nærområdet og hygge sig sammen – en god, fælles afslutning på mødedagen.

På Comwell Copenhagen Portside er man vant til at tænke i helhedsoplevelser, så Meeting Designer Marie greb straks telefonen og ringede Brian Eg fra CoastZone op – en fast samarbejdspartner, når det gælder teambuilding og firmaaktiviteter.

Kan I lave teambuilding i København om 5 timer?

”Brian, jeg står her med 12 mennesker, der drømmer om at lave en sjov teambuilding aktivitet her til eftermiddag – er det noget, du kan arrangere?” lød det i telefonen.

Hos CoastZone er svaret oftest ja.

”5 timers varsel. Det var alt, jeg havde at arbejde med, da telefonen ringede omkring kl. 11,” fortæller Brian fra CoastZone. ”Men hos os er sammenhold ikke bare noget, vi taler om – det er noget, vi lever. Og når opgaven kommer fra en af vores gode samarbejdspartnere, så er svaret klart: Vi finder en løsning.”

Inden for 10 minutter havde Brian et tilbud klar, og Dansk Kiropraktor Forening sagde ja med det samme. Med de fleste af CoastZones kursusledere ude af huset sprang Brian selv til: arrangerede deltagerhold og gjorde øvelserne klar, pakkede udstyret og satte kursen mod København.

Teambuilding med aktivitet og grin

Efter en stillesiddende dag i fordybelse stod de 12 deltagere på tåspidser for at komme ud i den friske luft og aktivere kroppen. De blev kort briefet i CoastZones teambuilding-aktivitet Spot On.

Herefter blev de inddelt i to hold og sendt ud i nærområdet på jagt efter udvalgte GPS-spots med tablets i hånden. På hver spot ventede gåder, opgaver og samarbejdsøvelser, som krævede både logik, taktik og kreativitet. Med højt humør og konkurrenceånd kastede de sig ud i opgaverne for at samle flest point.

”Sammen med Marie (red: Meeting Designer), fik vi hurtigt lagt en plan. Vi sørgede for, at gæsterne fik en velfortjent pause med drinks og snacks undervejs, og at det vindende hold fik en flot præmie for deres indsats”, fortæller Brian fra CoastZone.

Alt i alt fik Dansk Kiropraktor Forening en eftermiddag fyldt med energi, grin og fællesskab – og en god oplevelse at tage hjem på.

Hvordan kunne det lade sig gøre?

Først og fremmest fordi CoastZone og Comwell Copenhagen Portside har et stærkt samarbejde – og det muliggør nogle gange det umulige. Det kræver både ud-af-boksen-tænkning, fleksibilitet, handlekraft og gode samarbejdsevner for at realisere en forespørgsel med så kort varsel.

”Hos CoastZone taler vi om, at vi sætter mennesker i bevægelse – og det gjorde vi også denne dag. Men jeg skal da love for, de også fik sat mig i bevægelse!” siger Brian med et glimt i øjet.

Men nogle gange er det netop i de spontane øjeblikke, at magien opstår – når vi arbejder sammen om at skabe noget meningsfuldt, selvom det kræver lidt ekstra. Og det gør vi gerne hos CoastZone.

Se mulighederne for afholde jeres næste mødedag hos en af vores samarbejdspartnere inden for hotel og konferencecentre.

Hvorfor er mødedag og teambuilding en god kombination?

Fordi det giver mening at tænke helhedsorienteret, når man samles i fagligt øjemed – uanset om man er en forening eller en virksomhed. Når deltagerne allerede er samlet, har sat tid af og er ude af deres vante rammer, så er det oplagt at udnytte muligheden for også at styrke fællesskabet.

Teambuilding behøver ikke være fysisk krævende eller planlagt i detaljer – det kan sagtens være let, sjovt og spontant.

I tilfældet med Dansk Kiropraktor Forening havde deltagerne brug for at skifte gear. Teambuilding aktiviteten Spot On gav dem mulighed for at være sammen på en ny måde, grine, samarbejde og få en fælles oplevelse, der blev dagens højdepunkt.

Når teambuilding afslutter en mødedag, bliver det ikke bare en dag med viden – men en dag med værdi, relationer og energi, der rækker langt ud over mødelokalet.

Derfor giver det god mening, at vi hos CoastZone får flere og flere forespørgsler fra firmaer om at integrere teambuilding i faglige firmaarrangementer, og det hjælper vi gerne med – selv med kort varsel.

”Tak for et fint indslag og hurtig udrykning – og varme anbefalinger herfra!”, lyder det afslutningsvist fra Jakob Bjerre, direktør hos Dansk Kiropraktor Forening.

Find alle CoastZones teambuilding aktiviteter her

Relateret indhold

København sprudler af liv, kultur og oplevelser. Her er fem fede firmaaktiviteter til jeres næste teamdag i hovedstaden.
Teambuilding er meget mere end bare en sjov firmaaktivitet. Lær hvordan I bruger det til at skabe samarbejde, trivsel og high performance.