Personprofiler

Personprofiler – kend din kollega

Personprofiler giver indsigt i egne styrker og udviklingspunkter samt forståelse for samspillet med andre personer. Gennem personprofiler lærer I at forstå hinanden bedre at kende på arbejdspladsen, hvorved I bliver i stand til at øge værdien af den fælles indsats.

 

Potentialet i personprofiler

En personprofil tegner et billede af en persons kompetencer,prioriteter og præferencer. Redskabet kan bl.a. bruges som afsæt for refleksion og selvforståelse og ikke mindst i samarbejdet med andre, hvor det skaber en uvurderlig forståelse for f.eks. kollegaers adfærd.

Person- og adfærdsprofiler kan med fordel anvendes på en række forskellige områder og niveauer:

 

Relationer og samarbejde

Jo bedre I kender hinanden på arbejdspladsen, jo lettere er det at kommunikere og samarbejde. Når I kender hinandens personprofiler og prioriteter opstår der færre misforståelser og skabes et mere konstruktivt arbejdsmiljø. Det giver større arbejdsglæde samt personlig og fælles succes.

 

Ledelse

Ved at kende de individuelle personprofiler samt profilsammensætningen i det enkelte team bliver det muligt at udnytte medarbejdernes fulde potentiale og skabe mere effektive teams – og dermed også bedre resultater for virksomheden.

 

Rekruttering

Personprofiler er et brugbart redskab i forbindelse med rekruttering, hvor de kan være med til at sikre, at I finder den rette kandidat til stillingen.

 

Salg- og kommunikationstræning

I salg og kommunikation kan personprofiler bruges til at forstå og sætte sig ind i kundens eller målgruppens købsmotiver og præferencer. Man bliver ligeledes en bedre sælger ved at være bevidst om egne styrker og udfordringer.

 

Stort udbud af personprofiler - DiSC, MBTI, JTI, Insights

Der findes en lang række modeller for personprofiler, f.eks. DISC – Discover Person Profil Analyse, MBTI® – Myers Briggs TypeIndikator, JTI – Jungiansk Type Index og Insights Discovery, som på hver deres måde præsenterer den enkelte persons adfærd og præferencer.

I CoastZone er vi partner i Wiley og arbejder med Everything DiSC®, som er et af de mest anerkendte profilværktøjer i verden. DiSC kan med succes bruges i forbindelse med udviklingsforløb for både medarbejdere og ledere - læs mere om dette nedenfor.

Adfærdsprofiler som del af udviklingsforløb

Vi har rigtig god erfaring med at anvende person- og adfærdsprofiler som udgangspunktet for udviklingsforløb i mindre grupper. Det kunne være en afdeling eller et team på 5-10 medarbejdere, hvor I ønsker at optimere jeres arbejdsrutiner, lære hinandens adfærdsmønstre og bevæggrunde bedre at kende og skabe den indsigt, I har brug for til optimere jeres samarbejde.

I tæt dialog med jer målretter vi forløbet ud fra netop jeres forudsætninger og situation hen mod en konkret målsætning. Vi tror på, at alle i teamet kan bidrage positivt i den proces eller udfordring, I står overfor, og bl.a. ved brug af personprofiler hjælper vi jer med at opdage og udnytte hinandens ressourcer.

 

Praktisk tilgang til personprofiler

I udfylder og modtager individuelle personprofilrapporter, som danner afsæt for det efterfølgende forløb med CoastZones konsulent.

Vores tilgang til personprofiler er praktisk, og vi bygger udvikling på både indsigt og træning. I et forløb med personprofiler inddrager vi derfor konkrete øvelser, der tydeliggør jeres specifikke udfordringer og styrker.

Efter et forløb med os, har I fået værdifuld læring og udbytterige værktøjer, der gør jer i stand til at fastholde den positive forandring på egen hånd i jeres hverdag – som en effektiv og dynamisk gruppe af individer, der yder maksimalt og konstant udvikler sig.

KONTAKT OS OG HØR HVAD VI KAN TILBYDE

Ring på 70 77 00 77, mail på info@coastzone.dk eller bliv kontaktet

Bliv kontaktet

Seneste nyheder

Bliv certificeret i DiSC®

Nu kan du blive certificeret i personprofilværktøjet Everything DiSC Workplace® gennem CoastZone. Styrk dine HR-kompetencer, og bliv i stand til at facilitere udviklingsforløb med DISC® .

Læs hele artiklen

Fælles firmajulefrokost

Hold jeres firmajulefrokost i Danmarks største teambuildingcenter den 30. november 2018! I skal ikke sørge for andet end appetit på en aften i godt selskab.

Læs hele artiklen