Case

Verdo Colour Games: Værdidag for 280 medarbejdere i Randers

Fredag. 13. september 2024, lige omkring frokosttid, ruller 5 busser frem foran Randers Arenas indgang. Ud stiger 280 medarbejdere fra Verdo i højt humør. Foran dem venter en dag fyldt med lege, fællesskab, god mad og underholdning. En værdidag skræddersyet af CoastZone Event+ helt unikt til Verdo.

Stemningen sættes med farverig indmarch og åbningsceremoni

Forventningens energi fylder luften, og da deltagerne tager deres entre i Arenaens foyer, summer rummet af samtaler, nysgerrige blikke, og kroppe der står på spring for at komme i gang.

Det er organisationen Verdo, der har samlet sine medarbejdere denne fredag til en fælles teamdag med værdierne i fokus. Og hvilket bedre sted end hjembyen Randers, hvor det store Arena danner de perfekte rammer om det, der skal til at ske.

I sportshallen dæmpes lyset, mens teksten Verdo Colour Games toner frem på storskærmen. Ind marcherer deltagerne i farvestrålende holduniformer – præcis som i OL. På scenen står Verdos CEO klar til at indlede legene med en åbningstale. Og så er de i gang.

Nysgerrig på teambuilding til dit firmaevent? Se mulighederne her.

Samarbejde og konkurrence sætter værdierne i bevægelse

I de næste 3 timer turnerer holdene mellem fysiske og praktiske samarbejdsdiscipliner og kæmper om flest point. Nogle rappeller, mens andre dyster i kørestolsbasket. Nogle spiller volleyball, mens andre opfinder løsninger på praktiske udfordringer på tid. Side om side syder teamworket – og drivet er på max for at komme først i mål.

Efter 3 intense timer med fuld knald på konkurrencer og samarbejde er det tid til en legendarisk afslutningsceremoni. På medajlebordet ligger guldet klar til vinderholdet – og pokaler til de 3 bedste hold. Store sejrsråb akkompagneres af flyvende champagnepropper – og der lyder en fællesskål over gruppen. Et grin, et knus, et skulderklap. De glade øjne siger det hele: Vi gjorde det sammen.

Fra teambuilding til fest – en helhedsoplevelse

Ude af holduniform og nu i festtøj marcherer de 280 medarbejdere videre mod Randers Stadium, der ligger bare et stenkast væk. Her samles alle deltagere i den festligt udsmykkede Thor Lounge, hvor aftenen fortsætter med festmiddag, hypnose ved Jan Hellesøe og live band. De senere aftentimer byder på DJ og bar, før arrangementet kan sætte velment punktum kl. 01.

Trætte, men glade, og fyldt op af fællesskabet vendte deltagerne hjem på egne matrikler. En velfortjent weekend gav plads til at oplevelserne kunne lande, før en ny arbejdsdag bød sig igen mandag morgen – nu fra et helt andet afsæt.

For en unik fællesoplevelse, som den, medarbejderne fra Verdo lige havde haft sammen, tager så utrolig mange gode ting med sig. Meget mere end bare sjove minder og god energi. Men aktiv træning i værdier, stærkere samarbejde, nye relationer og ikke mindst en fælles referenceramme, der stadig lever videre i Verdos hverdag. Dét er en investering i organisationen, der kan mærkes.

Ét kontaktpunkt og fuld tryghed hele vejen

CoastZone siger tusind tak for at måtte facilitere dette firmaevent fra start til slut. Med en mangeårig samarbejdspartner som Verdo er barren høj. For der skal stadig være plads til overraskelser, wow-momenter og en stærk rød tråd i programmet.

Dét leverede vi denne dag til stor glæde for virksomheden, der kunne give slip på al planlægning og overlade det hele til CoastZones eventafdeling. For Verdo betød det ét kontaktpunkt, ét samlet flow og fuld tryghed – fra første idé til de sidste havde danset af.

“Vi har brugt CoastZone til vores arrangementer i 15 år, og de imponerer os hver gang – både med nye idéer, men også den høje standard af gennemførelse og deres professionelle og imødekommende instruktører”, siger Hanne Lynge Jensen, direktionssekretær i Verdo.

Vil du vide mere om, hvordan CoastZone Event+ kan løfte dit næste firmaarrangement? Få inspiration her.

Udvalgt til dig

CoastZone Legene

Mærk ilden i fællesskabet, når I samles til jeres helt egne olympiske lege! Her får I teambuilding med masser af grin, energi og sund konkurrence. 

Event+ katalog

Leder du efter inspiration til dit firmaevent? Hent vores nyeste katalog, og se hvordan CoastZone Event+ kan hjælpe dig med at skabe det helt rigtige arrangement.

5 tips til et stærkt kickoff

Med de rigtige greb kan kickoff-mødet tænde gnisten hos medarbejderne, skabe fælles retning og styrke sammenholdet. Sådan planlægger du dit kickoff.