Artikel

Mere end strategi: Kickoff der engagerer og samler medarbejderne

Når et nyt virksomhedsår banker på døren, er det helt klassisk at samle organisationen til kickoff. Her præsenterer I forretningens strategi for det nye år, jeres must win battles, og hvordan I når derhen. Men hvordan engagerer I medarbejderne, så de føler sig som en del af strategien og tager ejerskab over de fælles mål?

Med de rigtige greb kan kickoff-mødet tænde gnisten hos medarbejderne, skabe fælles retning og styrke sammenholdet. Brug disse tips til at planlægge jeres næste kickoff.

 

5 effektive tips til et uforglemmeligt kickoff

Vil I gøre kickoff til en oplevelse, der både inspirerer og styrker teamet? Sådan planlægger I et godt kickoff program.

 

Nr. 1: Del en teaser før kickoff-mødet

Forbered en lille inspirerende video, podcast eller newsletter, hvor deltagerne på 2 minutter kan få et indblik i kickoff programmet. I får sat en klar retning – og får sat tankerne i gang hos deltagerne, så alle er klar og forberedt på dagen.

 

Nr. 2: Introducér formålet og agendaen for kickoff-arrangementet

Det første indtryk sætter tonen for hele dagen. Start med en kort intro – og brug en motiverende historie til at gøre strategien levende og relevant.

  • Skarp intro: Skær fyldet fra, og lav en enkel men stærk intro, om hvorfor I reelt er samlet, og hvad målet for dagen er.
  • Brug storytelling: Fortæl en historie, der forbinder strategien med virkeligheden. Det kan være en case, hvor virksomheden lykkedes med et modigt tiltag – eller en billedmetafor, der gør målene håndgribelige.
  • Inddrag succeshistorier: Lad medarbejdere dele korte fortællinger om, hvordan de har bidraget til virksomhedens succes. Det skaber stolthed og ejerskab.
  • Visualiser fremtiden: Brug billeder, video eller en kreativ præsentation, der viser, hvor I er på vej hen – og hvorfor det er spændende. Visuelle virkemidler hjælper mange med at lære og huske det, der bliver formidlet.

Nr. 3: Planlæg inkluderende aktiviteter

Involvering skaber engagement. Når folk deltager aktivt i kickoff-arrangementet, husker de budskaberne bedre og føler sig som en del af løsningen.

Der findes mange gode greb til aktiv, meningsfuld læring. Har I prøvet nogle af disse?

  • Icebreakers: Start med en aktivitet, der får folk til at tale sammen på tværs af afdelinger – fx “Find en kollega, der…” eller en hurtig speed-networking session.
  • Workshops med mening: Del deltagerne op i mindre grupper og lad dem arbejde med konkrete spørgsmål: “Hvordan kan vi gøre strategien levende i hverdagen?” eller “Hvilke initiativer skal vi prioritere?”. Sæt gerne bevægelse på – da det er både er gavnligt for koncentrationen og nemmere at snakke om svære spørgsmål, når I bevæger jer samtidig.
  • Teambuilding som aktiv pause: Gør strategien huskbar og relaterbar med team aktiviteter, der sætter læringen i spil – samtidig med at I giver krop og hoved en pause fra at sidde stille og lytte. Udover at løsne op for stemningen og give ny energi, inddrager det deltagerne aktivt i kickoff-mødets budskaber.

Nr. 4: Skab rød tråd i kickoff programmet

Der skal være sammenhæng fra første PowerPoint-slide til sidste aktivitet. Strategien, budskaberne og aktiviteterne skal flettes sammen, så deltagerne mærker, at alle punkter på dagens program er rettet mod det samme formål. Spørg jer selv: Hvad vil vi gerne have ud af vores kickoff, og hvordan får vi det? Derfra kan I planlægge et målrettet kickoff program.

 

Nr. 5: Skab wow-effekt – vi mennesker elsker det gennemførte

Wow-effekt handler ikke om konfettikanoner og surprise-indslag – det handler om at skabe en oplevelse, der føles gennemtænkt, relevant og engagerende. Når vi oplever, at noget er gjort med omtanke, reagerer vi positivt, fordi det signalerer kvalitet og respekt. Det kan gøre på flere måder:

  • Giv noget personligt: Sørg for, at deltagerne får en personlig oplevelse. Det kan være små detaljer som navneskilte med et unik touch, en aktivitet hvor alle bidrager, eller en gavepose med indhold, der giver værdi i hverdagen.
  • Gamification: Brug interaktive elementer som digitale live polls eller små konkurrencer og lege, der bryder dagsformen, genetablerer koncentrationen og booster sammenholdet.
  • Gennemtænkt forplejning: Noget så basalt som god forplejning kan gøre en forskel. Vis at der er tænkt på alles behov, sørg for at maden er sund, lækker og giver energi. Udvælg retter der matcher dagens tema – eller lokale specialiteter. Læg en flaske vand med logo på hver deltagers stol. Små greb kan skabe stor betydning.

 

Eksempel på et stærkt kickoff program

✅ Start med et kort, motiverende brief.

✅ Del deltagerne op i mindre grupper, og lad dem arbejde med relevante spørgsmål på en frisk morgengåtur.

✅Herefter kommer dagens strategioplæg – hvor I inddrager medarbejdernes spørgsmål.

Efter formiddagsforplejning arbejder I med strategien i praksis gennem kreative og praktiske teambuildingøvelser. Bagefter deler I jeres oplevelse og trækker tråde til de faglige pointer. 

✅ Efter en lækker og energigivende frokost kommer en inspirerende foredragsholder og sætter temaerne i perspektiv. 

Kickoff arrangementet afsluttes med en social aktivitet, der binder sløjfe på programmet. 

Med et gennemtænkt kickoff program kan I gøre strategien levende hos den enkelte og i fællesskabet – og skabe en oplevelse, der huskes. Rigtig god fornøjelse med at planlægge jeres næste kickoff! 

Vi hjælper gerne med at planlægge jeres kickoff fra A-Z. Kontakt os her. 

 

Relateret indhold

Få konkrete idéer og metoder til at gøre sommerfesten til en investering i energi, trivsel og stærkere samarbejde.
En stærk kultur sker ikke af sig selv. Den skabes og trænes i hverdagen. Lær hvordan i dette webinar.
Teambuilding-aktiviteter skal ikke bare være hyggelige pauser. Få inspiration til teambuilding der gør en forskel.

Vores team

Vores forskelligheder
er vores styrke