Webinar: CoastZone & Lars Davidsen
Teambuilding med læring
Mindre snak – mere samarbejde. Skab kemi mellem teambuilding og udvikling
Læring, der virker, er læring, man mærker – og bruger.
Alt for meget læring forsvinder igen, fordi den forbliver ord, slides og gode intentioner. I dette webinar sætter vi fokus på, hvordan aktiv læring gør udvikling mere nærværende, konkret og anvendelig – og hvorfor fælles refleksioner i teams er afgørende, hvis læring skal blive til adfærd.
Når medarbejdere er aktivt involveret i deres egen læring, sker der noget afgørende: De forstår mere, husker mere – og tager lettere ny viden med tilbage i hverdagen.
I webinaret deler vi både hvorfor aktiv læring virker – og hvordan du selv kan arbejde med det i praksis.
Praktisk info
Dato: 7. maj 2026
Tid: 8:30 – 9:00 CET
Pris: Gratis
Aktiv læring skaber bedre forankring
Vi lærer ikke mest, når vi lytter passivt. Vi lærer, når vi deltager, reflekterer, afprøver og taler sammen. Aktiv læring handler om at designe læring, hvor deltagerne bliver en del af processen. Læring bliver ikke kun individuel – den bliver social.
Teambuilding kan være både sjov og energigivende og skabe stærke fælles oplevelser i et team. Udviklings- og læringsforløb kan samtidig give vigtige indsigter, sprog og retning for samarbejdet. Teambuilding med læring opstår i samspillet, hvor oplevelser kobles med enkle refleksioner og greb, der gør samarbejdet mere bevidst i hverdagen – også når tempoet er højt
Når teori møder virkelighed
Lars Davidsen, Lektor ved Aarhus Erhvervsakademi: Underviser og faglig specialist i læring og didaktik ved Aarhus Erhvervsakademi. Lars har mange års erfaring med undervisning, didaktisk design og udvikling af læringsforløb på videregående uddannelser. Hans arbejde kredser om, hvordan mennesker lærer bedst, og hvordan undervisning kan skabe sammenhæng mellem teori, refleksion og praksis.
Jesper Christiansen, CoastZone: Product and Business Developer hos CoastZone. Jesper arbejder med at udvikle koncepter og læringsformater, hvor teambuilding og aktiv læring går hånd i hånd. Med mange års erfaring i at designe og facilitere oplevelsesbaserede forløb har han et skarpt blik for, hvordan læring bedst understøttes og hvordan det skaber værdi i en organisatorisk hverdag.
Om CoastZone
Danmarks største teambuilding- og udviklingshus. Vi skaber engagerende teambuilding, skræddersyede udviklingsforløb og firmaevents, der styrker fællesskabet og arbejdskulturen. Med 550+ events om året og aktiv læring i vores DNA går vi forrest i at skabe trivsel, performance og vækst.
Du får indsigt i, hvordan du:
✓ Effektivt arbejder med aktiv læring, så viden faktisk bliver omsat til handling
✓ Styrker samarbejdet i teams ved at gøre læring til noget, man gør sammen
✓ Bruger enkle og lavpraktiske greb til at gøre læring mere nærværende i hverdagen











