High Performance Team
Personantal er vejledende og tid er fra 4 timer
Et High Performance Team er en sammensmeltning af mennesker, der forstår at skabe og udnytte synergi. Det er et team, der ikke blot peaker i perioder, men formår at fastholde resultater på et højt niveau - også i svære tider. Alle teammedlemmer arbejder mod klart definerede fælles mål og kender hinandens svage og stærke sider. Denne form for samarbejde betyder, at summen af teamets output er markant højere end de input, som hvert enkelt teammedlem kan levere på egen hånd: 1 + 1 = 3. High Performance Team tanken er CoastZones grundfilosofi.
High Performance Team tanken er for alle
Få ny viden og konkrete erfaringer på 4 timer
Måske starter jeres rejse med en workshop, hvor I prøver High Performance Team tanken af - i teori såvel som i praksis. Vi tilbyder et forløb, der kombinerer motiverende indlæg, praktiske teamøvelser og sund refleksion. På bare 4 timer får I en håndgribelig oplevelse af samarbejde bygget på High Performance Team principper, hvor I gør jer nyttige erfaringer med aktiv læring. En sådan workshop fungerer rigtig godt som omdrejningspunkt på afdelingsdagen eller uddannelsesseminaret eller som opstart på et længerevarende udviklingsforløb med fokus på at optimere jeres samarbejde.
Fagligt indlæg med fokus på sammenhængen mellem adfærd og effektivitet
Workshoppen indledes med et inspirerende indlæg, der klarlægger High Performance Team principperne. Teamkonsulenten retter jeres opmærksomhed på den klare sammenhæng, der findes mellem adfærd og effektivitet, og I vil helt sikkert genkende jer selv og jeres kolleger, når forskellige tanke- og arbejdsmønstre gennemgås. Allerede under indlægget involveres I aktivt for at forankre de vigtige budskaber på bedste vis.
Aktiv læring via praktiske øvelser ude og inde
Årsagen til, at vores tilgang til læring er praktisk, er fordi vi alle har en naturlig kløft mellem tanke og handling, og for at skabe forandring, må vi træde over den kløft. Derfor er det meste af workshoppen dedikeret til, at I på egen krop prøver samarbejdet af i forskellige teamøvelser. Øvelserne varierer i indhold, fokus og kompleksitet - men alle har det samme mål: At I opdager bredden i jeres samarbejde og finder ud af, hvordan I kan bruge den aktivt i jeres hverdag. Alle øvelser følges op af refleksion faciliteret af teamkonsulenten, og vi sikrer, at I som team og teammedlem tager et godt udbytte med hjem.
Sikkerhed er vores 1. prioritet
Vi passer rigtig godt på jer. Fysisk og mentalt er jeres sikkerhed altid vores 1. prioritet. Det gør vi os umage med, at I kan se, høre og mærke.