Udvikling under og efter COVID-19

Der er ingen tvivl om, at COVID-19 har medført store forandringer for virksomheder og medarbejdere landet over. Nogle har oplevet afskedigelser, andre har modsat haft fremgang, og mange har ”bare” været adskilt rigtig længe.

Uanset hvor I står, skal I videre sammen som team. Behovet for at være fysisk sammen og se hinanden i øjnene har sjældent været større.

Kom videre ved hjælp af målrettet udvikling

Behovet for socialt samvær er stort. Den slags samvær som ikke involverer en online mødeplatform. Men måske er du usikker på, hvordan det skal foregå i praksis? Hvordan du skaber et arrangement, som lever op til myndighedernes retningslinjer, og hvor medarbejderne føler sig trygge ved at deltage.

Én ting er de sikkerhedsmæssige foranstaltninger og logistiske forhold. Én anden ting er at få skabt et arrangement, som taler ind i den nye virkelighed, du og dit team befinder jer i oven på den seneste tids forandringer. Måske har I brug for at genfinde det faglige fokus og få samarbejdet op i gear igen.

Vi er kun et opkald væk og lytter hellere end gerne til jeres behov og udfordringer, så vi kan skabe det arrangement, som gør en forskel i jeres nye hverdag. Du kan også starte med at lade dig inspirere af vores 4 konkrete indsatser nedenfor, der alle er tilpasset den usædvanlige situation.

Hvis I bare trænger til at have det sjovt sammen og dyrke det fællesskab, som har været sat på pause så længe, tilbyder vi også oplevelser, som er særlig tilpasset de nye omstændigheder.

Arrangement i trygge rammer

Vi samarbejder med landets førende hoteller og konference venues, så uanset hvor du befinder dig, er der trygge rammer inden for rækkevidde. Se for eksempel vores oversigt over samarbejdspartnere, og find inspiration i vores konkrete COVID-19-mødeløsning på FÆNGSLET. Ønsker I at afholde arrangementet på egen matrikel, eller har du selv forslag til lokation, hjælper vi selvfølgelig stadig med det praktiske. For når der er styr på det, kan fællesskabet få plads.

Din og dit teams sikkerhed er som altid vores 1. prioritet på arrangementer, og med den nuværende smittefare har vi naturligvis udvidet vores sikkerhed på alle områder. For esksempel sørger vi for, at alle arbejder i små teams med god plads omkring sig – primært udendørs og ellers indenfor i store møderum med god afstand mellem borde og stole. Og vi desinficerer selvfølgelig arrangementsmateriale, så alle overflader er smittefrie. Kort sagt sikrer vi en gennemtænkt logistikplan med fysisk distance og social nærhed fra ankomst til afslutning.

Priser ekskl. moms for 2020 og evt. transporttillæg.

Ove Rokkedal

Commercial Manager

Genfind dit fokus med coaching

Har du arbejdet med High Performance Team værdier, Everything DiSC® eller The Five Behaviors of a Cohesive Team® sammen med CoastZone, ved du, at udbyttet er de personlige læringspunkter og de konkrete værktøjer til at skabe udvikling. Det er ikke så mærkeligt, hvis du lige nu har svært ved at praktisere dem eller slet ikke skænker dem en tanke. Og måske er det nogle helt andre, der giver mening i din nye hverdag? Benyt muligheden for at få sparring, coaching og mentoring, der skaber ro omkring dit fokus, hjælper dig med at prioritere og tilfører det essentielle nærvær i den rolle og de opgaver, du har. Vi mødes online eller går en tur, hvor din personlige konsulent hjælper dig med mål, retning og udvikling. 3 gange personlig coaching á 1,5-2 timer kr. 7.500,- / online el. fysisk.

Gå nye veje via konstruktive konflikter

Risikoen for at træde ud i en uhensigtsmæssig kunstig virkelighed er stor lige nu, men i dit team kan I selv gøre meget for at forhindre det. Ved aktivt at opsøge og undersøge de holdninger, perspektiver og forslag, I hver især har, taler I ikke blot ind i virkeligheden, som den reelt er, I bruger også jeres faglige diversitet til at øge kvaliteten af jeres løsninger. Everything DiSC Productive Conflict® er et forskningsvalideret profilværktøj med et stort udviklingspotentiale. Det giver jer evnen til at bryde de destruktive reaktionsmønstre, der naturligt er forbundet med konflikt. I får konkrete strategier og værktøjer til at aktivere de konstruktive konflikter, så I på egen hånd kan finde og udvikle de bedste løsninger. 4 t. workshop kr. 15.000,- / profil kr. 1.200,- / online el. fysisk.
Mand stabler sten oven på hinanden som billede på balanceret lederudvikling

Bring samarbejdet tilbage på kurven

Tiden med fysisk afstand har lært os, at vi godt kan samles og være effektive i det tidsbesparende og miljøvenlige møderum online. Den har også lært os, hvor meget vi påvirkes af forandringer, hvilket sætter sit præg på vores samarbejde. Måske lå dit team allerede godt placeret på High Performance Team kurven før COVID-19? Måske blev I bremset i en igangværende udviklingsproces? Uanset tidligere ståsted kan vi hjælpe jer med at genfinde arbejdsformen på de nye præmisser. Tilpasset det digitale univers veksler vi mellem fælles teamtræning og virtuelle øvelser i online grupperum for op til 15 personer. På den måde fastholder vi det velkendte høje udbytte af tæt samarbejde i små teams. 3 timers teamtræning kr. 8.500,- + kr. 410,- pr. person / online.

Genskab dit team med brug af DiSC®

Behovet for at forstå forskellighed og rumme usikkerhed er langt større nu end før COVID-19. Har I tidligere benyttet jer af personprofiler, vil det være en rigtig god idé at finde dem frem nu - for jeres viden om adfærd har stor værdi i genetableringen af samvær og samarbejde. Uanset hvornår I sidst har haft profilerne oppe af skuffen, kan vi på kort tid hjælpe med at fremhæve den store styrke, der ligger i jeres forskelligheder. Samtidig vil vi minde jer om de områder, hvor I lige nu skal være særligt opmærksomme på personlige behov og mønstre. Så brug denne tid til at opdatere den personlige værktøjskasse og genfinde det fælles sprog - vi hjælper selvfølgelig også nye medarbejdere med en profil. 2-3 timers workshop kr. 10.000,- / profil kr. 1.200,- / online el. fysisk.

Læs mere om vores COVID-19 indsatser og tiltag

  • Fire smilende mennesker som er samlet til teambuilding

    Oplevelser under COVID-19

    Efter lang tids adskillelse er der behov for at være fysisk sammen igen. Vi gør det muligt for jer at samles under sikre forhold, der følger de officielle retningslinjer.
    Læs mere
  • Se vores COVID-19 retningslinjer

    I forbindelse med COVID-19 følger vi de danske myndigheders påbud og anbefalinger, Læs her om de konkrete tiltag, vi har gjort, så vi kan passe på hinanden under teambuilding.
    Læs mere
  • Ny mødeløsning på FÆNGSLET

    For at imødekomme situation omkring COVID-19 har vi sammen med FÆNGSLET skabt en ny mødeform, som tilfører mødet både værdi og tryghed.
    Læs mere

Vi hjælper dig på vej