Brian Eg

Account Manager

Et fedt twist på klassisk teamwork

Hele landet
12 - 2000 personer
Indendørs
2 timer
Året rundt
kr. 6.700,-
for 12 personer
pr. ekstra person kr. 225,-

Priser eksklusiv moms

Online storytelling og samarbejde

Træd ind i en god historie og vær sammen på en ny måde. Finding Atlantis er et online spil med samarbejde og gådeløsning. På tid skal I som team finde frem til professor Mahoney i Atlantis ved at knække et hav af koder. Den interaktive rejse har kurs mod det sagnomspundne rige under havets overflade, og det gælder om at holde hovedet koldt, når I presses af tiden. I får brug for både logik og kreativitet, list og snilde for at nå jeres mål og møde den passionerede professor Mahoney i Atlantis.

Underholdning med et fedt twist af teamwork

I indtager rollerne som inkarnerede eventyrer og opdagelsesrejsende, og modtager en sjælden invitation fra professor Mahoney - manden, der påstår at have afdækket mysteriet om Atlantis i ledtog med en ældgammel orden. Det er den ultimative visdomsprøve, hvor I skal vise jer værdige til at følge i deres fodspor. Alle håndgribelige beviser på byens eksistens er tilintetgjort, og de eneste tilbageværende spor er krypteringer i den database, der tilhører den hemmelige orden. Vil I kaste skam over professor Mahoneys tiltro til jer eller knække alle koder og møde ham i Atlantis?

Kryptiske koder, konspiration og kompetencer

Rejsen starter på jeres fælles opdagelsesplatform online. Efter en kort gennemgang af fakta, bryder I op i små opdagelsesenheder á 3-5 personer. Første skridt er at skaffe sig adgang til den krypterede database, hvilket kræver jeres fælles årvågenhed og individuelle kompetencer. Jo længere ind i systemet I kommer, jo mere tegner rejsen og konspirationen sig som en verdensomspændende affære, hvor blindgyder og skruppelløse typer står i kø for at spærre vejen. I finder snart ud af, at det tætte samspil mellem jer er altafgørende, hvis I vil finde den forsvundne by, før det for altid er for sent.

Finding Atlantis kræver næsten ingenting

I kan samle et ubegrænset antal kolleger på så mange forskellige lokationer, I har lyst til og behov for. Det eneste, den enkelte medarbejder skal bruge, er en computer, en fuldt opladet smartphone, noget at skrive med og på samt stabilt internet. 

Andre online aktiviteter

Vi hjælper dig på vej

Instagram icon
Linkedin icon
Youtube icon