Fangeflugten
Sammenhold og spænding
Er I snedige nok til at snige jer forbi fangevogternes falkeblikke og flygte ud i friheden? Det er scenen, når jeres teambuilding finder sted på FÆNGSLET i Horsens. Sammenhold og teamwork er altafgørende, hvis I ikke vil strande bag tremmer.
Fængslende fællesoplevelser i det fri
Fængselssystemet er et ukendt univers for de fleste - men det ændrer sig hurtigt, når I bliver opdelt i små forbryderteams og får til opgave at bryde ud bag tremmerne og krydse pigtråden. Med en blanding af logiske og praktiske øvelser skal I nå ud på den anden side af fængselsmuren uden at blive opdaget. Det kræver samarbejde, god kommunikation og opfindsomhed for at snyde vagterne, men på den anden side venter friheden.
Energigivende teamwork
Du og dine cellekammerater skal følge en kompliceret flugtplan, hvor I blandt andet skal bryde ud af håndjern, smugle handelsvarer forbi vagterne og orientere jer i blinde. Er I modige, kan I også starte fangeflugten ved at rapelle ned fra 4. sal og svæve over fængselsgården - bare rolig, de slidte lagener er skiftet ud med sikkert udstyr.
Autentisk ramme om hele jeres dag
Hele oplevelsen foregår i autentiske omgivelser, hvor de rå fængselsvægge gemmer på rigtige røverhistorier, og hvor I har mulighed for at trække i stribede fangedragter for at fuldende udtrykket. Hvordan dagen slutter, er op til jer: Skal I fejre jeres fangeflugt i Jailhouse Bar, hvor de bedste banditter foreviges på forbryderfotos? I kan også afslutte med en middag i FÆNGSLETS spisehus, hvor maden serveres i de klassiske fængselsbakker - eller helt lægge fortiden som kriminel bag jer og nyde byens natteliv.
Sikkerhed er vores 1. prioritet
Vi følger vores egen høje standard inden for sikkerhed og de til enhver tid gældende COVID-19 anbefalinger og retningslinjer. Læs mere her.
Alle priser er opgivet eksklusiv moms.