Skab sammenhæng og vækst
Hvordan sikrer du motiverede medarbejdere året rundt? Medarbejdere, som trives, udvikler sig og skaber værdi? Værdi for sig selv, teamet og virksomheden - værdi, der kan måles på bundlinjen? Mangler du også vågne timer i døgnet til at føre de gode HR intentioner ud i livet, kan vi hjælpe dig med at sætte det hele i system og skabe grobund for mere.
Løft medarbejderne 365 dage om året
Det ideelle HR årshjul rummer alle de medarbejderaktiviteter, I kender, og som fortsat giver mening. Alle de traditioner og årlige begivenheder, der samler jer. Men det rummer også de oplevelser og den udvikling, der vil skabe en større sammenhæng og et større vækstpotentiale i jeres virksomhed.
Vi vil gerne hjælpe jer med at øge udbyttet af alt det, I allerede gør, og tilføre den tråd og de elementer, der nærer den afgørende trivsel og udvikling blandt jeres medarbejderne. Der er tale om et HR samarbejde med fokus på medarbejdernes indre motivation, teamwork og et løft af virksomhedskulturen i sin helhed.
Svært ved at mødes? Vi samler jer online. Klik og læs om mulighederne.
Kender du det?
Du læser formentlig med her, fordi du har det overordnede HR ansvar, eller på anden vis er involveret i de forskellige HR aktiviteter, I arrangerer i løbet af året. Det er både omfattende og tidskrævende at få kickoff, teamdage, seminarer, sommerfest, MUS samtaler, julefrokost og udviklingskurser til at gå op i en højere enhed. Med et HR årshjul kan du få det evige konfliktforhold mellem tid og ressourcer til at gå op.
Det, der desværre ofte sker, når tiden eller midlerne til det gode HR arbejde slipper op, er en uhensigtsmæssig nedprioritering af kvalitet og fokus. I gør, som I plejer, selvom ønsket egentlig var at gøre noget andet. De yderste konsekvenser af denne prioritering er middelmodige resultater, røde tal og manglende udvikling.
Større impact for de samme midler
Med vores hjælp kan du skabe tryghed og udbytte på alle niveaer i din organisation:
- Ledelsen ved, at der taget højde for alle HR initiativer året ud
- Medarbejderne ved, at de er sikret udvikling og oplevelser med høj faglighed og stor variation
- Personaleforeningen ved, at der er styr på årets personalearrangementer
- HR afdelingen ved, at de er på forkant med både budget og udvikling
For de samme midler som I allerede bruger på arrangementer, kurser og møder i dag, er det muligt at opnå et garanteret udbytte ved aktivt at tage styringen og skabe de bedst mulige vilkår for virksomhedens og medarbejdernes udvikling gennem hele året.
Sådan skaber vi et årshjul
Et HR årshjul er flagskibet i CoastZone. Her kommer vores bredde og ekspertise til sin fulde ret, og vi kan trække tråde mellem alle de områder, vi hver dag arbejder med og har gjort siden 2004. Det sikrer jer en solid erfaring og de mest anerkendte værktøjer indenfor teambuilding. Vi kan med sikkerhed sige, at det mål, I sætter for virksomheden, først er implementeret, når medarbejderne udstråler, udtrykker og udfører det i det daglige arbejde. Det gælder uanset hvilke resultater, I stræber efter.
I tæt samarbejde navigerer og justerer vi gennem året
Når vi arbejder med HR årshjul, rykker vi tæt på jeres mål - de er omdrejningspunkt for vores samarbejde. Det væsentlige er at sikre, at alle de initiativer, der involverer medarbejderne i løbet af året, bakker op om det, I som virksomhed har sat jer for at nå. Netop dialogen og det nære samarbejde er uhyre vigtig for effekten af HR årshjulet. Det eneste, der er sikkert i det moderne erhvervsliv er, at intet er konstant. Ligesom jeres medarbejdere, er markedet hele tiden i bevægelse, og disse bevægelser skal vi tage højde for i vores samarbejde.
Et år er lang tid, og udviklingen kan skifte retning undervejs. Det betyder, at vi i større eller mindre grad skal tilpasse de planlagte indsatser. Det er en fleksibilitet, der betyder, at I - groft sagt - ikke hænger på arrangementer og forløb, som tiden er løbet fra, og at vores arbejde altid befinder sig i jeres aktuelle udviklingszone. Gennem tæt samarbejde omkring årshjulet navigerer og justerer vi med rettidig omhu.
Vi samler alt til teamet
Med afsæt i jeres situation og ambition tilbyder vi vores ekspertise i præcis de retninger, hvor jeres behov er. I behøver ikke at holde styr på flere forskellige samarbejdspartnere - vi kan hjælpe med alt til teamet. Tag et kig på de enkelte områder, hvor vi leverer årelang erfaring og høj kvalitet, og lad os starte snakken om jeres HR årshjul:
- Kickoff af strategi
- Effektive møder
- Firmaarrangementer
- Sommerfest
- Julefrokost
- Andre fester og events
- Personprofiler
- Medarbejderudvikling
- Lederudvikling
- Virksomhedskultur
- Rekruttering og onboarding
Start årshjulet på alle årstider
Selvom kalenderen måske siger juni, er det ikke for sent. Vi udformer årshjul og planlægger forløb hele året rundt. Det er vores klare anbefaling, at du ikke venter og tænker, at løbet allerede er kørt - det er ikke årstiden, der dikterer, hvornår I skal starte med at få et større afkast af jeres medarbejderinvestering.