Hvad har dit team brug for?
I CoastZone kan vi hjælpe jer med stort set alle formål indenfor uddannelse og udvikling af organisationen. Måske ønsker I mere samarbejde på tværs af afdelinger? Står overfor en større forandring, der skaber utryghed og mistrivsel i hele eller dele af virksomheden? Opstarte et nyt projekt, der kræver mere af de samme travle hoveder og hænder? Eller måske er tiden inde til at tage jeres gode resultater til det næste niveau? Netop i udviklingssammenhænge kan det være en rigtig god beslutning at tage eksterne med på råd. Vi giver dig vores syn på løsninger og muligheder - konkret og uforpligtende.
Efterspurgte formål
I menuen finder du en række af de mest efterspurgte formål, hvor mange virksomheder har brug for hjælp. Ingen virksomheder, teams eller medarbejdere er ens, og derfor målretter vi alle forløb efter jeres ambition og situation. Kan du ikke genkende jeres behov eller finde den information, du søger, hjælper vi dig videre.
Fra plan til praksis
Vores direktør Jakob har i årevis arbejdet med forretningsudvikling på strategisk niveau. Hør ham fortælle i videoen, hvad han i sin tidligere karriere som selvstændig virksomhedskonsulent har manglet, når strategi skulle blive til virkelighed.
Hvilke mål vil I gerne nå?
Når du kontakter os, finder vi sammen ind til kernen af jeres målsætning. Vi spørger blandt andet om:
- Hvor ser I udvikling som en mulighed?
- Hvordan er den nuværende situation?
- Hvilke udfordringer står I overfor i hverdagen?
- Hvad vil være et godt resultat?
- Hvad er det bedste, I kan få ud af et udviklingsforløb?
- Har I tidligere prøvet teambuilding?
Disse spørgsmål hjælper os med at tune ind på jer og jeres formål, og hvordan vi kan bidrage med vores ekspertise. Nogle gange er der brug for, at jeres egen interne dialog fortsætter i nye rammer med brug af andre kommunikationsformer suppleret med hands-on øvelser; andre gange er der behov for et længerevarende forløb med større dybde og perspektiv.
Udvikling i din virksomhed
Siden 2004 har vi hjulpet danske og udenlandske virksomheder med at uddanne og udvikle stærke teams. Med mere 650 arrangementer om året og et nært samarbejde med en lang række virksomheder har vi længe bevist effekten af CoastZone teambuilding. Der er rig mulighed for at opnå stærke resultater på baggrund af de mål, I sætter, og vi hjælper jer med at gøre vejen derhen mindre kompleks og mere operativ. Kontakt os og lad os få en snak om jeres formål.