Fangeflugten

Sammenhold og autentisk storytelling

Fangeflugten er udendørs teambuilding og storytelling i en helt særlig ramme. Her får I en energigivende fællesoplevelse og et kig ind i en lukket verden, hvor sammenhold er essentielt. Vi bringer jeres samarbejde og opfindsomhed i spil langt fra den hverdag, I kender, og giver tankerne omkring det virkelige liv bag tremmer frit løb.

 

En mærkbar forandring

I arbejder sammen i mindre teams, som symboliserer de mange små fællesskaber, et fængsel typisk rummer, og bliver konfronteret med udfordringer, der relaterer til en hverdag med håndjern, indsmugling af handelsvarer, navigation i mørke og planlægning af flugt. Øjeblikkeligt oplever I, hvordan nærværet og det tætte samarbejde giver en mærkbar forandring i jeres og teamets energi.

 

At tænke ud af boksen

I fængselsgården og på begge sider af murene møder I udfordringer af fysisk og logisk karakter, som kræver teamwork, snilde og velovervejet handling. I skal tænke ud af boksen og bide mærke i historiens ledetråde for at greje de bedste løsninger. Sammen skal I være kreative og få mest muligt ud af de midler, der er til rådighed. Fuldend oplevelsen med museumsbesøg eller rappelling fra øverste celle (tilvalg).

 

Autentisk ramme

I mange år husede Horsens Statsfængsel Danmarks farligste forbrydere. I 2006, da den sidste fange gik ud gennem fængselsporten, blev de lukkede mure omdannet til en helt særlig kulisse. Den autentiske ramme og de virkelige historier fra FÆNGSLET giver jer et barskt indblik i livet bag tremmer og skaber teambuilding i særklasse.

Martin Lotzkat, Account Manager, CoastZone

Martin Lotzkat

Account Manager

41 61 11 11

Seneste nyheder

CoastZone ansætter ny direktør

Når 2019 rundes af i CoastZone, er det ikke blot afslutningen på et rigtig godt år fuld af oplevelser og udvikling. Det er samtidig et farvel til direktør Simon Rønlev, der på eget ønske vælger at gå nye veje: ”Det er det rigtige tidspunkt for mig personligt og for CoastZone” siger han og fortsætter: ”For 5 år siden satte jeg mig et personligt mål om at udvikle forretningen og videreføre den særlige medarbejderkultur, vi har. Det mål har jeg nået. Nu har vi fundet den rette til at tage CoastZone videre på sin rejse”. Simon vil være en del af CoastZones team på udvalgte projekter frem til sommeren 2020.

Læs hele artiklen

Foredrag om High Performance

”Det hele handler om at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor alle forstår, at man altid tilfører en værdi til fællesskabet. Det kan både være fagligt og adfærdsmæssigt. Og så skal vi have tillid til hinanden og droppe stoltheden, for den står i vejen for udviklingen. Vi skal have gode relationer, så man tør tage konflikter og derigennem komme frem til løsninger. Vi skal turde være os selv, også på arbejdspladsen”, understreger Henrik Møller. Sådan lyder udgangspunktet for dette spændende foredrag, hvor teamekspert, HR konsulent og partner i CoastZone, Henrik Møller, gør os klogere på mennesker, high performance og samarbejde.

Læs hele artiklen

Kontakt os og hør hvad vi kan tilbyde

Ring på 70 77 00 77, mail på info@coastzone.dk eller bliv kontaktet

Bliv kontaktet