Foredrag
Faglige fortællinger med masser af personlighed
Er det noget bedre end tankevækkende og udbytterige foredrag, hvor kuglepennen næsten ikke får en pause fra at skrive gode råd ned? Det synes vi ikke - og derfor tilbyder vi helt unikke og motiverende foredrag, som bliver skræddersyede til netop jer. Vi har den rette oplægsholder til jer, uanset om I skal styrke forståelsen og fællesskabet i jeres team eller udfordres i nye tankegange og handlemønstre.
Værdifulde og relatérbare foredrag
Vores foredrag er værdiskabende og nærværende, fordi vi tager udgangspunkt i anerkendte modeller og metoder og kobler det til netop jeres virksomhed eller fokusområder. Vi sørger for at gøre indholdet konkret og anvendeligt, så I kan indføre det i jeres team straks efter foredraget. De forskellige foredrag bygger på personlige fortællinger og erfaringer, som gør det let at relatere til og inspirerende at lytte til. Kedelige standard-oplæg er forbudt - vi tilbyder udelukkende motiverende foredrag i høj kvalitet og med et stort udbytte.
Herunder er der eksempler på, hvad vi kan tilbyde af foredrag - men vi kan meget mere end det! Tøv ikke med at kontakte os, hvis I har et ønske til et særligt foredrag.
High Performance Talk
Du og dine kolleger er med garanti helt forskellige; I arbejder forskelligt, tænker forskelligt og har forskelligt fokus. Og det er en kæmpe fordel! Det er essensen i dette involverende foredrag, der handler om styrken i forskelligheder og værdien af samarbejde.
Hvad sker der, når vi starter i et samarbejde? Det vil vi gennemgå med udgangspunkt i High Performance Team-tankegangen, som er vores grundfilosofi i CoastZone. Vi tror nemlig på, at forskelligheder i et team er det, der skaber de allerbedste resultater. I bliver præsenteret for værdien af at have fælles mål og ansvar, og I får nogle unikke indspark til den måde, I fordeler roller og laver spilleregler på.
Og det bliver ikke ved snakken. Foredraget involverer jer, så I får et meget stærkere grundlag at bygge videre på, når I selv skal skabe værdifuld adfærd og teamkultur. Det kan også være startskuddet til et længere forløb med os, hvor I målrettet arbejder med en positiv udvikling blandt medarbejdere. Uanset hvor foredraget fører jer hen, vil I blive motiveret og klogere på værdien af samarbejde.
Talk about Teams / Den ultimative konkurrencefordel
I næsten alle vores teambuilding-forløb fremhæver vi vigtigheden af et godt samarbejde - men hvordan måler man overhovedet det? Det vil Thomas Liebe uddybe i dette foredrag, hvor det stærke samarbejde er i fokus.
Med udgangspunkt i en simpel teamteori lærer I om teamdynamik og aktiv læring fra et fagligt og personligt udgangspunkt. Ord som “samarbejde” og “sammenhold” bliver oversat til konkrete målsætninger, der er lige til at føje til jeres liste. Det handler eksempelvis om at have fælles fokus på resultater og viljen til at holde hinanden ansvarlige. Ud over uvurderlige guldkorn fra en af vores mest erfarne teamkonsulenter, vil I også selv prøve kræfter med teorien i aktive øvelser. Kombinationen af foredrag og øvelser vil gøre den nye viden lettere at forstå og implementere efterfølgende.
Thomas Liebe er medstifter af CoastZone og har gennem de seneste 16 år arbejdet med teambuilding og -udvikling. Han er akkrediteret facilitator af The Five Behaviors of a Cohesive Team® samt Everything DiSC®, hvor han er kåret som verdens anden bedste træner.
Sikkerhed er vores 1. prioritet
Vi følger vores egen høje standard inden for sikkerhed og de til enhver tid gældende COVID-19 anbefalinger og retningslinjer. Læs mere her.
Kontakt os for oplysning om priser og uforpligtende tilbud.