Teambuilding på Sjælland
Her på siden finder du forskellige muligheder for teambuilding på Sjælland.
Vi samarbejder med en lang række hoteller, konferencecentre og andre spændende lokationer rundt omkring på Sjælland. Vores liste over samarbejdspartnere er lang, og vi er hele tiden i dialog med nye, spændende steder. Har I selv en ønskelokation? Vi iværksætter hellere end gerne nye samarbejder, ligesom vi også gerne kommer ud til jeres adresse.
Forslag til teambuilding på Sjælland
Vi har hver dag flere arrangementer i og uden for København. En anden af vores populære lokationer, hvor vi også har et af vores egne kontorer, er Rungstedgaard.
Vi tilbyder teambuilding på hele Sjælland; og hvis I har afdelinger flere forskellige steder, sammensætter vi gerne et fælles forløb på forskellige lokationer og samler eventuelt alle til en afsluttende dag, hvor vi binder en sløjfe på de mange oplevelser og reflekterer over udbyttet.
Oplevelser i den gamle have
Tag for eksempel teamet eller hele personalet med i Tivoli, og oplev sjælen i den gamle have på en ny måde, når I løser gåder, besvarer spørgsmål og udfordres i samarbejdsøvelser rundt i parken. Tivolis sjæl er et interaktivt spil, hvor et virtuelt univers er med til at skabe grobund for virkelige relationer. Oplevelsen giver jer mulighed for at udforske Tivoli og undersøge nye muligheder i jeres samarbejde på en energigivende og fantasifuld måde.
Endnu en oplevelse, Tivoli byder på, er vores populære Tivoli GPS Adventure, der gennem et motiverende spil afspejler hverdagens velkendte udfordringer med kommunikation, og bekræfter værdien af vidensdeling på tværs af kompetencer, geografi og adfærd. Brugen af gamification booster fokus og involvering, og forstærker både energi, indsigt og udbytte af de praktiske erfaringer.
Konkurrence i hovedstadens gader
Hvis I er i København, anbefaler vi også at opleve hovedstadens urbane liv med Spot On. Det er en anderledes sightseeing, hvor I styrker jeres viden om byen, jeres virksomhed og hinanden på en fællesskabsstyrkende måde. Træd ind i en verden, hvor virkeligheden og det virtuelle univers smelter sammen. De fysiske omgivelser er spillepladen, hvor I agerer brikker i små teams.
Jeres tablet viser en lang række spots, der aktiveres ved bevægelse. Under tidspres og i tæt konkurrence med de andre teams skal I hente point ved at knække koder og gætte gåder, svare på spørgsmål og pusle tal, tage billeder og optage videoer og på anden vis klare udfordringer af praktisk og kreativ karakter.
Aktiviteter ved Rungsted Kyst
I er også mere end velkomne til spændende teambuilding hos Rungstedgaard. Vi har haft kontor og faste aktiviteter på Rungstedgaard siden 2007, hvilket gør, at vi føler os helt på hjemmebane og ved, hvordan I opnår det optimale udbytte af hotellet, skoven, havet, stranden og ikke mindst havnen omkring. Under åben himmel skruer vi op for teamdynamikken og udfordrer jer i en række praktiske opgaver, der giver jer nye fælles erfaringer og fremhæver det positive i jeres forskelligheder.
Oplevelser på hele Sjælland
Uanset hvor på Sjælland, I ønsker teambuilding, skræddersyer vi oplevelserne til jer. På den måde sikrer vi, at fokus er på netop det behov, den udfordring eller de mål, I står over for. Efter jeres præferencer kan vores teambuilding foregå både indendørs og udendørs, på alle tider af året, og med eller uden fysisk krævende aktiviteter. Vi hjælper jer også meget gerne på jeres næste firmatur til udlandet, hvis I vil overskride grænser i bogstavelig forstand.
For at målrette jeres teambuilding, sparrer vi med jer forud for planlægningen. Overvej for eksempel, om der er nogen blandt medarbejderne med særlige behov eller eventuelle begrænsninger. Nogle af vores udendørs aktiviteter kræver en vis fysik, som for eksempel mountainbike, kajak og paddle board. Andre af aktiviteterne er mindre aktive for kroppen og sætter i stedet gang i refleksioner og mental problemløsning.
Uforpligtende rådgivning
CoastZone er landets største leverandør af teambuilding til virksomheder. Vi har opøvet erfaring siden 2004, og hvert år står vi bag mere end 650 arrangementer, hvor målet er at udvikle og bringe teams tættere sammen. Her på siden fokuserer vi på spændende og udbytterige oplevelser, der dyrker fællesskabet. Hvis I leder efter længere udviklingsforløb, for eksempel om medarbejder- og lederudvikling eller virksomhedskultur, kan I gå på opdagelse i vores univers af udvikling.
Kontakt os, så vi kan hjælpe dig med at finde frem til både den rigtige lokation på Sjælland og ikke mindst det indhold, som matcher jeres mål med teambuilding.