EY Entrepreneur Of The Year 2018

Dagen startede med en glædelig nyhed, da der landede en mail i inboxen med beskeden om, at CoastZone er blandt de mest vækstskabende virksomheder i Danmark, og derfor er med i opløbet om at blive EY Entrepreneur Of The Year 2018.

- Jeg kom ud af kontoret med hænderne over hovedet, da jeg havde modtaget beskeden om, at vi er nomineret til EY Entrepreneur Of The Year. Konkurrencen har fokus på mange af de ting, vi hver dag gør os umage for at udleve, udvikle og viderebringe til kunder, samarbejdspartnere og erhvervslivet. Derfor ser jeg det som en kæmpe anerkendelse af vores arbejde, og jeg er meget stolt på hele teamets vegne! udtaler Simon Rønlev, CEO & Partner, CoastZone

Anerkendelse af innovation og vækst

På verdensplan involverer den internationalt anerkendte vækstskaberkonkurrence 53 lande. I Danmark har konkurrencen fundet sted i mere end 20 år. Formålet er at sætte fokus på entrepreneurship og evnen til at skabe vækst som virksomhed. Ikke kun økonomisk vækst, men også i form af samfundsmæssigt engagement og måde at drive virksomhed på. I udvælgelsen lægges der derfor stor vægt på virksomhedens rolle, værdier og ledelse.

- EY Entrepreneur Of The Year, Danmarks og verdens mest anerkendte vækstskaberkonkurrence, er en hyldest til de kvinder og mænd, der opbygger og driver succesfulde, ekspanderende og dynamiske virksomheder. Vi fejrer deres succes og deres bidrag til vores samfund, skriver EY Entrepreneur Of The Year 2018

CoastZone er én ud af seks finalister i regionen, og herfra kåres én vinder som går videre til landsfinalen den 29. november. Vinderen herfra repræsenterer Danmark ved den internationale finale, EY World Entrepreneur Of The Year i Monaco i juni 2019. 

Jakob Blok Grabow

Chief Executive Officer | HR

Læs også

  • Back to the beginning

    CoastZone blev grundlagt i 2004 med målet om at forny teambuilding. De to stiftere Brian Christiansen og Thomas Liebe fortæller her om deres vision og virksomhedsånden dengang og i dag.
    Læs mere
  • Vinder for tredje år i træk

    CoastZone kan for tredje år i træk kalde sig 'Årets bedste teambuildingleverandør'. Prisen blev uddelt til Møde & Event Award 28. februar 2018.
    Læs mere
  • 6 trin til succesfuld teambuilding

    Vi guider dig igennem seks parametre, som er afgørende for, at teambuilding bliver et værdifuldt bidrag til din virksomhed og medarbejdere.
    Læs mere

Vi hjælper dig på vej