Value cannot be null. Parameter name: mediaItem

Mød teamet bag CoastZone

Vi er et team af passionerede og løsningsorienterede praktikere med rygsækken fuld af erfaring og værktøjer. Vi gør os umage, og vores arbejde med mennesker bygger på en særlig passion. Med dybe rødder i erfaring og praktik viser vi vejen til det gode samarbejde og skaber et stærkt fundament for resultater.

I CoastZone er vi 15 i det fastansatte team og 130 freelanceinstruktører. Vi tror på, at forskelligheder gør stærk, og derfor er der heller ingen ens profiler eller personer på teamet. På tværs af arbejdsfunktioner har vi fokus på den enkelte medarbejders adfærdsprofil og styrker. Klik på billederne for at få mere at vide.

Bredden i vores ekspertise gør os til markedets mest kompetente medspiller inden for teambuilding. Kontakt os eller mød os på et af vores 3 kontorer.

Vi sætter mennesker i bevægelse og skaber bevægelse i mennesker

Team Danmark

Jakob Blok Grabow

CEO

42 52 62 20

Jakob er uddannet Cand. Merc. fra Handelshøjskolen i Aarhus og har i mere end 10 år arbejdet med Management Consulting inden for strategi og forretningsudvikling.

Lige inden årsskiftet i 2019 sagde han ja til nye udfordringer som CEO for CoastZone.

Med en D-profil udfordrer Jakob gerne os alle med nye ideer og går forrest, når strategier og værdier skal føres ud i livet. Når han ikke tager store beslutninger fra direktørstolen i Aarhus, kører han hele landet rundt for at mødes med vores kunder og samarbejdspartnere. Derudover har han ansvaret for HR. 

Et par gange om ugen samler Jakob ny energi ved at hæve pulsen med løb, mountainbike eller fodbold. Derudover får han som far til 3 masser af modspil, som han forsøger at bruge som er stærkt fundament i arbejdssammenhænge. 

Han er desuden ekstern lektor ved Aarhus Universitet, fodboldtræner, spiller klaver og forfatter til ’Fast Forward Strategy’.  

Hvad er det bedste ved CoastZone?
”Det bedste ved CoastZone er mine dedikerede, kompetente og passionerede kollegaer, der på hver deres måde bidrager til at skabe de rigtige løsninger sammen med vores kunder. Her er plads til forskellighed, men med et stærkt fokus på at skabe fælles resultater, der giver værdi og begejstring hos vores kunder, når vi omsætter ambitiøse tiltag og forandringer til målrettet og værdiskabende adfærd”.

Simon Rønlev, CEO, CoastZone

Simon Rønlev

Business Development Manager

28 24 55 26

Simon startede ud som freelance-instruktør i CoastZone i 2009. Siden har han været både kursusleder og Team Training Manager, i 2016 blev han en del af partnergruppen og overtog ansvaret som CEO. Fra 2020 har han rettet fokus på udvikling af forretningen.

Med en fortid i elite-basketball og med uddannelse som multimediedesigner og folkeskolelærer spreder Simon vinderånd og fightermentalitet - med særligt fokus på intern respekt for hinandens kvaliteter som et værdifuldt værktøj.

Simon har en i-profil og er altid klar på at underholde, motivere, yde kreativ sparring og kaste tusinde bolde op i luften, som resten af teamet efter bedste evner forsøger at gribe.

Når Simon ikke er ude på arrangement, til møder, tager beslutninger om forretningen eller nørder ny teknologi, giver livet som far til to små børn ham kamp til stregen.

Hvad er det bedste ved CoastZone?
”Jeg elsker, når vores arrangementer og aktiviteter skaber succesoplevelser og giver smil på læben. Ofte rykker vi tæt på de mennesker vi møder og det at kunne mærke, at vi gør en forskel for deres sammenhold og arbejdsglæde, gør det fedt at gå på arbejde hver eneste dag”.

Henrik Møller, HR Manager & Partner, CoastZone

Henrik Møller

HR | Partner

23 24 31 37

Henrik er HR-ansvarlig i CoastZone. Til daglig holder han til i CoastZone Performance Center, hvorfra han planlægger forløb og rådgiver vores kunder i samarbejde, målopnåelse og performance. 

Henrik er certificeret i Everything DiSC®, The Five Behaviours of a Cohesive Team® og Goal Mapping, som er verdens mest anerkendte målsætningsværktøj. Kombineret med hans baggrund i sportens verden som idrætskonsulent og som træner på Idrættens Trænerakademi under Team Danmark og Dansk Idrætsforbund er der et unikt udgangspunkt for ethvert teamudviklingsforløb, han er en del af.

Henrik har en S-profil og har en særlig evne til at få alle med på holdet og skaber altid glæde og energi med high-fives, en god fortælling eller 10 squats. Han er fokuseret på de mennesker, han arbejder sammen med og er en sand teamplayer. 

Hvad er det bedste ved CoastZone?
”CoastZone skaber nogle helt fantastiske rammer for de arrangementer og udviklingsforløb, vi leverer. En rigtig god dag for mig ender ud i, at medarbejderne i de teams jeg arbejder med, begynder at reflektere over, hvordan de agerer hver for sig og i deres teams. Det handler om at turde løfte blikket og se muligheder forude, og om at have et fælles målbillede”.

Martin Bo Hansen

Teambuilding & Event Manager

21 18 30 70

Martin er uddannet cand.scient.sport fra Aarhus Universitet med speciale i friluftspædagogiske metoder i arbejdet med udsatte unge. 

Inden han i 2019 blev en fast del af CoastZone, har han været både turleder på destinationer i Italien, Grønland og Tanzania, hotelbestyrer i en lille Grønlandsk by, direktør i Grønlands største incoming turisme-operatør med lodgeområder, vandrehjem og udflugtskatalog. 

Martin har en S-profil og er vild med fysisk aktivitet, grupper, mennesker, kommunikation og formidling.  Som Teambuilding & Event Manager har han blik for arrangementsplanlægning og detaljer. 

Med udgangspunkt fra Aarhus finder man Martin en hel del ude, hvor tingene sker for at have fingeren på pulsen ved arrangementer og kundebesøg. 

I fritiden tager han med kone og søn på tur i landskabet – ifølge Martin er der ingen grænser for, hvad klapvognen kan køre igennem. Derudover deltager han i diverse løbsarrangementer: orienteringsløb, adventure races, halvmarathon, mm.

Hvad er det bedste ved CoastZone?
”Det fedeste ved CoastZone er at få lov til at arbejde med alt det, der virkelig er sjovt - kontakten med og mellem mennesker. At skabe nye forbindelser mellem mennesker - nye strukturer, nye overbevisninger, nye fællesskaber og nye mønstre for samarbejde.”

Thomas Liebe, Partner, CoastZone

Thomas Liebe

Partner

61 61 66 97

Da Thomas i 2012 vandt andenpladsen som ”DiSC trainer of the year” på verdensplan lå der 10 års intenst arbejde med teambuilding og teamudvikling for CoastZone bag. Thomas brænder for at fremme lederskab og arbejdsglæde som drivkraft, og har gennem Everything DiSC®og The Five Behaviours of a Cohesive Team® fået mulighed for at kombinere CoastZones teamudviklingsforløb med målbare adfærdsværktøjer.

Som en udpræget iD-profil er han målrettet - både på CoastZones og på vores kunders vegne. Når du møder ham, vil du straks bemærke hans passion, drive og store know-how. Med udgangspunkt fra vores kontor på Rungstedgaard holder Thomas foredrag og workshops og bruger en del af sin tid på DAC 365. 

Thomas har en fortid i Forsvaret og allerede her vidste han, at han ville gøre en forskel for mennesker - og gerne som iværksætter. Som 23-årig stiftede han sin første virksomhed, som i løbet af blot to år voksede til 60 medarbejdere.

Da han i 2004 mødte Brian, blev stiftelsen af CoastZone startskuddet til et nyt iværksættereventyr. 

Siden første dag i CoastZone er han gået forrest i sol, regn og sne og har vist flere end 2000 virksomheder, hvordan vi kan styrke samarbejdet på arbejdspladsen ved at fokusere på succesoplevelser og performance. 

Hvad er det bedste ved CoastZone? 
Vi kan alle sammen sætte os ned og blive enige om mål, ansvar, tillid, respekt og kommunikation. Det vanskelige ligger i at føre disse beslutninger fra mødelokalet ud i hverdagen. Det kræver træning, træning og træning at blive og være et succesfuldt team, der kan holde motivationen og energien oppe, når presset stiger. Derfor arbejder vi på at nedbryde det komplekse og gøre det enkelt, så medarbejderne husker det i hverdagen, og det bliver håndgribeligt både at udføre og træne”.

Aslak Justesen, Team Training Manager, CoastZone

Aslak Justesen

Team Facilitator

25 98 07 98

Aslak har været en fast del af CoastZone siden sommeren 2019. 

Efter at have arbejdet med teambuilding og –udvikling på freelancebasis i 8 år (3 af dem i CoastZone), og med en kandidat i Sociale Interventionsstudier fra RUC og en uddannelse som Arborist fra Københavns Universitet, har han særligt erfaring med udvikling af virksomheders kultur i forbindelse med strategiimplementering, inddragelse og empowerment af medarbejdere, og organisationsændringer.

Til daglig holder Aslak til på Rungstedgaard, hvor han primært arbejder med udvikling, men han hopper også gerne i den røde trøje og står for at afvikle oplevelser. Han er desuden en del af salgsteamet, hvor han bruger tiden på at spore sig ind på den helt rette løsning for vores kunder. 

Når Aslak ikke knokler løs i den røde trøje, bruger han tid med sine to drenge og får også tid til at nyde, at han bor tæt ved havet, så han kan lufte sin havkajak.

Hvad er det bedste ved CoastZone?
”Det bedste ved CoastZone er, at alle ser så pokkers dejlige ud i den røde trøje! Og at jeg får lov til at gøre en forskel og være en del af den proces, vores kunder gennemgår på vores arrangementer.”

Brian Christiansen, Partner, CoastZone

Brian Christiansen

General Manager China | Founding Partner

61 16 98 94

I 2004 stiftede Brian CoastZone med det formål at flytte grænserne for, hvad teambuilding er. Siden har han også flyttet grænser mere geografisk med etableringen af CoastZone China. 

Med en Di-profil er Brian målbevidst og proaktiv, vedholdende og ambitiøs. Hans hurtige tankegang og kreative sans gør ham i stand til at udtænke komplicerede og unikke forløb. Det bruger han blandt andet som ansvarlig for vores CoastZone XL-arrangementer med over 300 deltagere og når han kaster sig ud i CoastZone Unlimited-arrangementer, hvor selv det umulige er muligt. Med en ’If we can think it, we can do it’-tilgang, er der ingen grænser hos Brian. 

Brian har en baggrund fra Forsvaret og solid erfaring fra erhvervslivet gennem chefstillinger i bl.a. Thinggaard, Dansk Supermarked og Mærsk. Som tidligere koncerndirektør i en hotelgruppe, direktør for Øer Maritime Feriecenter og som ansvarlig kursusleder for B.S. Christiansen, har Brian opbygget en god indsigt i, hvordan rammerne – både de luksuriøse og de primitive – omkring deltagerne i et teambuildingforløb gør en stor forskel for den oplevelse og læring, de tager med hjem.

Hvad er det bedste ved CoastZone?
”Gennem min karriere har jeg fået en bred indsigt i erhvervslivets glæder og udfordringer. Mit fokus har været på forretningsudvikling, optimering og effektivisering. Jeg elsker at udvikle nye koncepter, gå nye veje og afprøve nye metoder. Som en udpræget optimist tror jeg på det bedste i mine omgivelser og medmennesker”.

Tabitha Nielsen, Sales Coordinator, CoastZone

Tabitha Nielsen

Team Training Manager

29 85 29 36

Tabitha har læst idræt og biologi på Århus Universitet. I det sidste år på idræt studerede hun Nordisk Friluftsliv på forskellige universiteter i Norge, Sverige og Danmark. Hun har undervist fire år i faget idræt på Grenaa Gymnasium og været testleder hos Sundhedsdoktor i tre år.

Tiden i CoastZone startede som freelance-instruktør i 2006. Siden har hun været fastansat fra 2008-2011 og igen fra maj 2019.

Til daglig står hun for afvikling af arrangementer, koordinering mellem salg og produktion og koordinering af store arrangementer og logistik.

Når hun ikke er på arrangement eller ude hos kunderne til møde, sidder hun på kontoret i Århus.

I sin fritid bruger Tabitha en del af sin tid i forskellige lokale idrætsforeninger på at skabe en masse fede idrætsoplevelser for og sammen med andre, der heller ikke kan sidde stille alt for længe af gangen.

Hvad er det bedste ved CoastZone?
”Når det hele spiller ude på arrangementerne og jeg kan mærke energien fra glade deltagere og skønne kollegaer i de røde trøjer. Jeg elsker at ikke to arbejdsdage er ens - Vores kunder er meget forskellige grupper af mennesker fra vidt forskellige arbejdspladser og med vidt forskellige arbejdskulturer. Det er inspirerende og spændende at få et indblik i så mange forskellige virksomheder og være med til at skabe oplevelser og udvikling i de teams, vi arbejder med ude på arrangementerne.”

Daniel Kring, Account Manager, CoastZone

Daniel Kring

Account Manager

28 45 62 30

Efter en professionsbachelor i Sport & Eventmanagement ved University College Nordjylland, har Daniel arbejdet som både charter- og skiguide, inden han vendte snuden mod Danmark til 3 år som rejsekonsulent hos rejseselskabet TUI. I marts 2019 blev han en fast del af CoastZone. 

Til daglig finder man Daniel på vores kontor på Rungstedgaard.
Han har en S-profil og i CoastZone arbejder han med salg og er i daglig kontakt med de kunder, som henvender sig til os for råd og vejledning i de mange forskellige teambuilding-muligheder, vi tilbyder. Daniel hjælper altid gerne med at tilpasse arrangementet efter kundernes ønsker – og derudover hopper han gerne i den røde trøje for at afvikle arrangementer.

Når Daniel ikke knokler løs i den røde trøje, slapper han af med Premier League-fodbold eller NFL-football i fjernsynet. Han får også gerne tid til at løbe ture ved stranden, tilbringe god tid sammen med venner og familie. Og selvfølgelig at planlægge den næste rejse ud i den store verden. 

Hvad er det bedste ved CoastZone?
”Det fedeste ved CoastZone er, at vi laver teambuilding, som gør folk glade. Desuden sætter jeg pris på, at her er frihed under ansvar. Og at her altid er hjælp at hente og masser af erfaring at lytte til. CoastZone oser af kreativitet, opfindsomhed og optimering. Der er altid bolde i luften om, hvordan vi kan gøre det hele lidt bedre, tænke anderledes og gøre det hele smartere og hurtigere.”

Joan Nielsen, Quality Manager, CoastZone

Joan Nielsen

Communication & Quality

27 51 07 52

Joan er uddannet inden for hotelbranchen, hvor grundstenen til hendes faglige fokus på kvalitet, service og omhu er lagt. Det ledte efterfølgende til administrative stillinger inden for byggeri og arkitektur og sidst inden for vindmøllebranchen. I 2011 blev hun en del af CoastZone, først som projektkoordinator og senere som Quality Manager.

Arbejdet i CoastZone stikker i to retninger: Joan udarbejder en stor del af vores salgsmateriale og elsker at få ord og udtryk til at give mening. Derudover kigger hun indad på vores interne procedurer og kundens rejse i sin helhed. I begge retninger er der fokus på sammenhæng og kvalitet, udvikling og optimering. Geografisk sidder hun på vores kontor i Aarhus.

Som C-profil søger Joan sammenhængen og meningen gennem sit arbejde. Hun har brug for et godt fundament at træffe valg og fravalg på. I Joans verden har alle dele en betydning for helheden.

Privat er Joan familiemenneske og deler hverdagen med sønnen Noah, datteren Ida og kæresten Simon. Hun elsker at knokle løs i haven og nyde frugterne af godt arbejde. Hun er nysgerrig på verden og oplevelser, på mennesker og historier.  

Hvad er det bedste ved CoastZone?
”Det, der driver mig i CoastZone er den evige bevægelse, ånden og åbenheden. Der er så meget energi og et ægte ønske om at ramme noget i og imellem andre mennesker. Faktisk er det en stor glæde at arbejde med noget, jeg virkelig tror på værdien af. Jeg elsker vores forskelligheder i teamet; både fagligt og menneskeligt - de giver en helt særlig styrke og dynamik. Jeg er overbevist om, at det vi som kolleger er for hinanden, er en stor del af den værdi, vi giver videre til vores kunder.”

Ditte Larsen, Sales & Office Assistant, CoastZone

Ditte Larsen

Sales & Office Assistant

28 74 81 20

Ditte har været en del af det faste CoastZone-team siden februar 2019. Med en uddannelse i journalistik fra DMJX, en bachelor i Engelsk og Internationale Studier fra AAU og en iS-profil bringer hun de kritiske spørgsmål, en hel masse ord og et par grammatik-regler ind i CoastZone.

Til daglig er hun på kontoret i Århus, hvor hun skriver tekster om alt det, livet i den røde trøje byder på. Det kan både være oplæg til vores kunder, nyhedsbreve, diverse materiale til arrangementer, oversættelser, gode historier og alt muligt andet. Desuden kan det være, at det er Ditte, der tager telefonen, hvis du ringer til vores hovednummer. 

Når Ditte ikke har den røde trøje på, bruger hun tid i sit kollektiv lige midt i Aarhus og på at forsøge at redde et lille hjørne af verden ved at dyrke (spise)svampe på kaffegrums og formidle bæredygtighed til alle, der orker at høre på det.

Hvad er det bedste ved CoastZone?
”Det allerbedste er mine dejlige kollegaer! Desuden elsker jeg, at ingen dage er ens og at jeg, når jeg engang imellem bevæger mig væk fra computerskærmen og ud i virkeligheden, kan se, hvordan vores arbejde faktisk bevæger mennesker. ”

Camilla Christiansen, Accountant, CoastZone

Camilla Christiansen

Accountant

23 47 24 01

Camilla har været en del af administrationen i CoastZone siden 2008. I dag har hun det store overblik over økonomien som ansvarlig for bogholderiet og jonglerer adskillige andre administrative opgaver fra sin plads i CoastZone Performance Center i Tørring. Desuden hopper hun gerne i den røde trøje, når der er brug for ekstra hjælp på arrangementer.

Uddannelsesmæssigt har Camilla en HH fra Handelsskolen i Randers og har været på Design Manager-uddannelsen i Kolding. Desuden har hun boet et år i Belgien, arbejdet som projektkoordinator på trykkeri i Kolding og på reklamebureau i Århus.

Som SC-profil er Camilla pålidelig og effektiv. Hun holder skarpt fokus i bogholderiet og styrer alle statistikker til kunder, samarbejdspartnere og internt. Med et smittende smil og som teamplayer med stort T ved man, at Camilla altid er klar til at hjælpe. 

Når Camilla holder fri, nyder hun tiden med mand og børn – gerne i deres sommerhus ved Rørbæksø. Når den ikke skal stå på familietid, er hun kreativ til keramik eller løber en tur.

Hvad er det bedste ved CoastZone?
”Alt er muligt! Man kan udvikle sig i den retning man gerne vil. Og det er fantastisk at opleve den glæde og gejst, kunderne kommer med.”

Ove Rokkedal, Sales Manager, CoastZone

Ove Rokkedal

Commercial Manager

53 53 58 97

Ove er uddannet Merkonom i Salg, Markedsføring, Økonomi og Virksomhedsdrift. Derudover har han diverse kurser i ledelse og virksomhedsdrift, og lean i salgsorganisation.

I CoastZone er han salgsansvarlig med fokus på kunden. Ove har en Di-profil og styrer budgetter og sælgere med hård og kærlig hånd. Hvis du gerne vil vide, hvordan månedens resultater ser ud, har Ove helt sikkert en graf, han gerne vil vise dig.

Når han ikke er i den røde trøje, bruger Ove tiden med sin skønne familie i deres store gamle hus. Desuden nyder han motion på cykel og vandreture så langt og højt tiden rækker.

Hvad er det bedste ved CoastZone?
”Vores helt unikke teamspirit og fantastiske produktsortiment, og at vi har masser af gode ambassadører og tilfredse kunder. Det fedeste ved arbejdet er salgsmøderne, hvor vi med vores viden og erfaring, kan byde på løsninger, som kunden ikke selv har tænkt.”

Marie Kau Linde

Marketing Manager

26 13 32 00
Pernille Bøgehave, Project Coordinator, CoastZone

Pernille Bøgehave

Customer Service & Office Coordinator

28 55 57 36

Når man ringer eller sender en e-mail til os, er det oftest Pernille, der svarer og hjælper en i den rigtige retning. Fra sin faste plads på Århus-kontoret administrerer hun desuden Everything DiSC® og 5 Behavior-profiler, når vi har udviklingsarrangementer, står for den administrative del af Everything DiSC® kurser, den administrative del af arbejdet med ansættelsesprocessen, når vi ansætter freelance instruktører og sørger for, at du kan følge med i livet i CZ og den røde trøje på sociale medier.

Pernille har en C-profil og er altid klar til at hjælpe os andre i mål med overblik, struktur og koordinering. Når hun alligevel trænger til en pause fra al administrationen trækker hun i den røde instruktørtrøje og tager med på arrangement. Eller holder fri med yoga og dans.

Pernille har en fortid på Marselisborg Gymnasiums Team Danmark-linje med bowling som sport. Senere har hun både uddannet sig til Serviceøkonom på Erhvervsakademi Aarhus (hvor hun for første gang stiftede bekendtskab med CoastZone ved at være kursist sammen med de andre studerende) og taget Kontoruddannelsen med speciale i Administration på Aarhus Business College.

Hun har desuden arbejdet flere år i Tivoli Friheden med alt fra forlystelser, barer, tjener i restauranterne og til åbningen af Jul i Friheden. Og i Spanien, Portugal og Caribien St. Croix som rejseleder for Bravo Tours. I 2018 blev hun en fast del af CoastZone.

Hvad er det bedste ved CoastZone?
”Kollegerne og Den Røde Ånd! Vores teamsamarbejde på tværs er virkelig stærkt og der er kort vej fra idé til handling. Det fedeste ved arbejdet er den bredde, der er i jobfunktionen.”

Bente Lundstrøm, Marketing Manager, CoastZone

Bente Lundstrøm

Marketing Manager - på barsel

26 13 32 00

Bente har en kandidat i Events Marketing Management fra London Metropolitan University. I CoastZone har hun ansvaret for vores brand og markedsføringen heraf.

Til dagligt sidder hun på kontoret i Aarhus, hvor hun har fokus på at sikre den bedst mulige oplevelse for vores kunder før, under og efter et arrangement. Bente arbejder med vores identitet, design, kommunikation, salg og marketingplan, kampagner, annoncering, samarbejdspartnere, nyhedsbrev, sociale medier og hjemmeside.

Bente har en iS-profil. Hun er kreativ og engageret, både i forhold til kollegaer, kunder og samarbejdspartnere. Bente er relationsskabende og god til mennesker. Hun bevæger sig på tværs af medier og sprog, når hun hver dag kommunikerer til en bred målgruppe, både internt og eksternt. Møder du hende vil du opleve en entusiastisk, idérig og smilende person. 

Når Bente ikke knokler løs i den røde trøje, bruger hun tid med familien, løber, hygger, bager, drikker cappuccino og laver alt derimellem.

Hvad er det bedste ved CoastZone?
”Vores produkt! Vi gør en forskel for mange mennesker, teams og virksomheder. Vi spørger ind til udbyttet og sikrer at alle vores kunder får noget ekstra.”

Channie Urup Jensen

Teambuilding Assistant

29 90 29 54

Channie startede ud som freelance instruktør i CoastZone i marts 2019, og blev kort derefter en fast del af teamet som Teambuilding Assistant. 

Til daglig hjælper Channie vores produktionsteam, instruktører og kursusledere med det store overblik. Hun ved f.eks. præcis, hvad der findes på vores lagre i Aarhus og Tørring og har ansvaret for vores café i CoastZone Performance Center. Desuden tager hun ofte selv ud på arrangement som instruktør eller kursusleder. 

Når Channie ikke løber rundt og spreder god energi i den røde trøje, er hun aktiv på tusinde andre måder. Channie sidder aldrig stille og hun elsker sport, at være kreativ og at bruge tid med venner og familie. Derudover bruger hun en del tid på Vejle Idrætshøjskole, hvor hun tidligere har været både elev og underviser.

Hvad er det bedste ved CoastZone?
”Det bedste ved CoastZone er energien, fællesskabet og engagementet fra kollegaerne. Det smitter vildt af på en, så man hele tiden får lyst til at yde sit allerbedste. Og så er det dejligt at få lov at komme ud og opleve glæden blandt en masse glade, nysgerrige og forskellige mennesker på arrangementer.”

Martin Lotzkat, Account Manager, CoastZone

Martin Lotzkat

Account Manager

41 61 11 11

Martin er udlært i butik i 2001 og har siden arbejdet med løsningssalg til erhvervskunder. Han har læst merkonomfag i Organisation samt Ledelse i Praksis og færdiggjorde i 2018 en Akademiuddannelse i Friluftsvejledning. Derudover er han certificeret træklatreinstruktør og kajak- og kano-instruktør. Interessen for teams og teamwork går helt tilbage til hans unge år i FDF.

Søger du oplevelser i naturen, i kano, kajak eller speedbåd, i telt eller shelter, på mountainbike eller gående, så er Martin absolut værd at give et kald.

Martin startede som freelancer i CoastZone i 2014 og har været en del af den faste stab siden marts 2016. Til daglig kører han ud fra CoastZone Performance Center i Tørring, men han er også gerne forbi kontoret i Aarhus. Martins primære fokus er på salg og rådgivning, men han tager også ud på arrangement med jævne mellemrum for at mærke energien – og for at kunne give vores kunder bedst mulig rådgivning om, hvordan et event kan strikkes sammen til at give maksimalt udbytte. 

Martin har en Si-profil og er naturligt interesseret i mennesker omkring ham. Han imødekommer alle udfordringer og muligheder, er tillidsvækkende og den optimale kollega.

Når han ikke arbejder hårdt i den røde trøje, bruger Martin tid sammen med familien, men der er også plads til masser af løb, crossfit, kajak, mountainbike, friluftsliv og bålmad. 

Hvad er det bedste ved CoastZone?
”Det er verdens bedste job at være med til at skabe udvikling og gode oplevelser sammen med kunderne. Der er god energi blandt kollegerne og det er fedt, at man kan være med i hele processen fra idéfasen omkring et arrangement til at få den konkretiseret og i sidste ende stå ved et vellykket arrangement. Det fedeste er den stolthed, man sidder med i maven, når et arrangement er vel-gennemført - især hvis processen har været kompleks eller særligt udfordrende”.

 

Karsten Ettrup, Team Training Manager, CoastZone

Karsten Ettrup

Team Training Manager

22 58 39 94

Karsten har en fortid på Idræt og sundhed på SDU og har været freelancer hos CoastZone siden 2009. I 2018 blev han en del af den faste stab. 

Til daglig holder han til på Rungstedgaard, hvorfra han har det store overblik over arrangementer på især Sjælland. 

Karsten har en D-profil og hans arbejde indeholder både koordinering af vores mange instruktører og produktionsdelen af CoastZone, kontakt til vores kunder og afholdelse af arrangementer. 

Når han ikke løber rundt i den røde trøje, bruger Karsten tiden på at være far og forsøger at lave lidt adventuresport.

Hvad er det bedste ved CoastZone?

Nanna Gerths

Teambuilding Assistant

22 80 74 86

Nanna har siden 2014 været en del af CoastZone som freelance instruktør, og i december 2019 blev hun en del af det faste team. Med udgangspunkt fra Rungstedgaard-kontoret har hun som Teambuilding Asssistant fokus på udstyr og lager, men bruger også masser af tid til at være ude på arrangementer.

Med en baggrund som logistikøkonom, blev Nanna i 2012 en del af teamet hos det danske EU Formandskabs PCO, hvor hun har arbejdet med konferenceplanlægning og -udvikling. Som projektkoordinator og projektleder på arrangementer i forbindelse med alt fra officielle topmøder til kulturelle medarbejderevents har Nanna været en del af mange spændende projekter. Gennem årene har hun desuden haft ansvar for mange frivillige og medarbejdere i forbindelse med afholdelse af konferencer m.m., hvilket er en af hendes yndlingsopgaver. 

Nanna har desuden boet i Vancouver, hvor hun arbejdede med konferencer og turisme, været 100-timers-frivillig på Roskilde Festivalen og arbejdet freelance med afholdelse af kongresser og kulturelle arrangementer i København. 

Hvad er det bedste ved CoastZone?
”Det er altid fedt at være afsted med CoastZone – både i regn og sol. Fællesskabet blandt kollegaer krydret med nysgerrige og seje kursister er altid en fornøjelse. ”

Kontakt os og hør hvad vi kan tilbyde

Ring på 70 77 00 77, mail på info@coastzone.dk eller bliv kontaktet

Bliv kontaktet