Retningslinjer under COVID-19

Din sikkerhed er vores 1. prioritet

I forbindelse med COVID-19 følger vi de danske myndigheders påbud og anbefalinger, og vi opfordrer dig og dit team til at gøre det samme. Her fortæller vi om de konkrete tiltag, vi har gjort i CoastZone, så vi kan passe på hinanden i forbindelse med teambuilding.

 

Som arrangør af dit arrangement

Den nuværende situation har skabt utryghed for mange. Sikkerhed er som altid vores 1. prioritet på arrangementer, og nu tager vi hånd om jer på de nye præmisser. Det er væsentligt for udbyttet, at du og dit team føler jer trygge og kan koncentrere jer om at være til stede i nuet. Når vi mødes, kan I være sikre på, at:

  • Vi respekterer den menneskelige forskellighed og de personlige grænser
  • Vi skaber fælles commitment til respektfuld adfærd over for hinanden
  • Vi introducerer forholdsregler og retningslinjer for dagens arrangement og klarlægger den adfærd, der knytter sig hertil
  • Vi sikrer en gennemtænkt logistikplan med fysisk distance og social nærhed fra ankomst til afslutning
  • Vi sørger for, at alle arbejder i små teams med god plads omkring sig for at øge udbyttet og mindske smitterisikoen
  • Vi fastholder samme teaminddeling dagen igennem, og varierer øvelser og rammer for at udfolde samarbejde og kreativitet
  • Vi sørger for udstrakt tilgængelighed af håndsprit eller vådservietter dagen igennem, især i forbindelse med ankomst, måltider, toiletbesøg og pauser
  • Vi holder os primært udendørs, imens vi indendørs bruger store møderum med god afstand mellem borde og stole og praktiserer regelmæssig udluftning
  • Vi desinficerer al arrangementsmateriale, så alle overflader er smittefrie
  • Vi sikrer, at vores eget team er velsoignerede og ved godt helbred
  • Vi bruger nyvaskede arbejdsuniformer; bukser, T-shirts, sweatshirts og jakker
  • Vi sørger for god logistik og portionsanretninger i forbindelse med måltider
  • I samråd med dig holder vi øje med alle deltagere og hjemsender dem, der udviser sygdomssymptomer som nysen eller hoste
  • Vi tilpasser os det enkelte arrangement og tager alle praktiske forholdsregler

 

Som deltager på arrangement

I CoastZone er vi her for dig og dit team. Det er vigtigt, at I føler jer trygge hele vejen igennem. Som Danmarks største teambuildingleverandør og førende i branchen sætter vi standarden for oplevelser og udvikling, og arbejder hver dag målrettet på at sætte mennesker i bevægelse og skabe bevægelse i mennesker. For at du kan sikre din egen og dine kollegers helbred under arrangementet, håber vi, at:

  • Du respekterer den menneskelige forskellighed og de personlige grænser
  • Du er åben, ærlig og direkte omkring dine egne behov og holdninger
  • Du forholder dig til dit nuværende helbred; har du sygdomssymptomer, bliver du hjemme af hensyn til dig selv og dine kolleger - ifølge de danske myndigheder op til 48 timer efter sidste symptomer
  • Du committer dig til vores retningslinjer, flow og logistik på dagen
  • Du holder fysisk afstand og undgår håndtryk, kindkys, kram og highfives
  • Du udviser god hosteetikette og hoster eller nyser ikke på andre, men benytter lommetørklæde eller ærmet ved albuebøjningen
  • Du deltager aktivt i dagens arrangement og giver udtryk for dine bekymringer, så vi kan tage hånd om dem med det samme
  • Du hjælper os med at opretholde et sundt miljø, både fysisk og mentalt

 

Som arbejdsplads

I CoastZone er det en bærende del af vores kultur at være tætte og stå sammen som team. I dag holder vi fysisk afstand, men til gengæld holder vi godt fast i den sociale nærhed:

  • Vi respekterer de danske myndigheders retningslinjer og tager ansvar for at skabe fysisk afstand og social nærhed
  • Vi tager epidemien seriøst og går forrest for at sætte standarden i branchen
  • Vi mindsker smitterisikoen med gennemtænkt logistik og professionel adfærd
  • Vi skaber fysisk sikkerhed og mental tryghed for medarbejdere og deltagere
  • Vi holder i overvejende grad online møder for at mindske smitterisikoen
  • Vi tager vores egen medicin og benytter egne produkter i udviklingen af nye, interne arbejdsgange
  • Vi undlader brugen af kram, håndtryk, kindkys og highfives
  • Vi tager vores eget og andres helbred seriøst, og bliver hjemme i tilfælde af sygdomssymptomer
  • Vi opprioriterer desinficering og rengøring af fælles kontaktflader
  • Vi benytter håndsprit og håndvask flere gange dagligt og altid i sammenhæng med måltider, toiletbesøg samt før og efter møder

 

Nedenfor finder du de officielle danske plakater med anbefalinger og retningslinjer. Spørg, hvis du er det mindste i tvivl om vores sikkerhed.

Kontakt os hvis du har spørgsmål til vores håndtering af COVID-19

Ring på 70 77 00 77, mail på info@coastzone.dk eller bliv kontaktet

Bliv kontaktet