Team CoastZone udvider

Ud over kåringen som ’Årets bedste teambuildingleverandør’ for tredje år i træk og nogle store teambuildingarrangementer, har starten af 2018 budt på ikke så få nye medlemmer i CoastZone-familien, der er kommet til CoastZone fulde af energi og motivation.

Hos CoastZone arbejder vi dagligt med mennesker, og vi er om nogen bevidste om værdien af samarbejde og styrken i forskelligheder. Det praktiserer vi eksternt såvel som internt. Hen over foråret vil vi præsentere både nye og gamle ansigter. Det er nemlig bredden i vores ekspertise, der gør os i stand til at vise vores kunder vej til nyt potentiale og til at sætte varige aftryk.

 

Event manager med sans for detaljer

Vi indleder med nyeste skud på stammen, Malene Stornes, som per 1. februar er startet som Event Manager hos CoastZone. Efter blot halvanden måned i den røde trøje har hun allerede spillet en vigtig rolle i virksomheden og i afviklingen af store arrangementer rundt omkring i landet.

Som Event Manager bliver Malene det koordinerende led, når det kommer til både logistiske og farverige detaljer som transport, forplejning, overnatning, lys, lyd, udsmykning og underholdning. Malene var ikke et sekund i tvivl om, at hendes næste karriereskridt skulle være CoastZone, og det var ikke blot den røde farve, som tiltrak hende:

- Jeg har fulgt CoastZone fra sidelinjen gennem længere tid, og da jeg fik chancen for at blive en del af teamet, måtte jeg bare slå til. Jeg synes, det er fedt at arbejde med teambuildingarrangementer, fordi det skaber en særlig værdi for de deltagende. Arrangementerne bidrager med nye fælles oplevelser, som adskiller dem fra den daglige rutine og smitter positivt af på sammenholdet og arbejdsglæden.

 

Værdifulde succesoplevelser

Malene er uddannet serviceøkonom med speciale i sport og event ved Erhvervsakademi Dania i Randers samt eventkoordinator ved IBC Kolding. Hun har arbejdet med events i mange år på både professionelt og frivilligt plan, og hun brænder for at holde styr på de små detaljer, som i sidste ende udgør det store billede og gør kundens dag til en succes.

Malene er lidt af en eventyrer og har på egen krop mærket værdien af at bryde hverdagens rammer. I løbet af kun to måneder tilføjede hun i 2009 således op til flere succesoplevelser til sin personlige portefølje: Faldskærmsspring, bungee jump, helikopterflyvning samt white water rafting og black water rafting. Derudover har hun været snoet ind i en burmesisk tigerpyton, hun har isklatret og taget dykkercertifikat.

Næste eventyr er til sommer, hvor hun skal cykle til Paris med Team Rynkeby Østjylland. En cykeltur der kræver træning og dedikation at gennemføre. Et engagement og drive, Malene tager med sig i arbejdet hos CoastZone. Til sidst skal vi lige nævne, at Malene er halv nordmand, og hun er altid klar til at tage imod norske forespørgsler.

Malene Stornes

Event Manager

28 74 81 20