Passion og performance som styrepind

Fra marketingafdelingen springer vi hastigt videre til to af vores Team Training Managers og Partnere i CoastZone, som hver især spiller en betydelig rolle både i produktionen og i HR-afdelingen – nemlig Bastian Riis Mortensen og Henrik Møller.

 

Sportsudøver med mange kasketter

Efter et succesfuldt Adventure Race, som CoastZone afviklede for 11 år siden, mødte Henrik CoastZones stiftere, som han klikkede så godt med, at de indgik et samarbejde. Samarbejdet blev kaldt SportZone og havde fokus på sportslig teambuilding, hvor Henrik i den grad kunne bringe sin baggrund som elite- og multisportsudøver i spil.

- Først handlede adventure racing for mig om, hvor langt jeg som person kunne nå. Men efterhånden gik det op for mig, at den væsentligste forskel for vores teams performance i virkeligheden slet ikke var vores fysik. Langt vigtigere var vores samarbejde, og hvordan vi i fællesskab kunne bruge de ressourcer, vi nu engang besad, fortæller Henrik.

Senere blev Henrik Team Training Manager, HR-ansvarlig og Partner. Således er Henrik med til at sikre, at CoastZone holder kursen og inddrager de forskellige medarbejderes kompetencer på bedste vis.

- Viljen til at ville gøre det godt og derefter gøre det bedre, gør CoastZone til noget helt specielt. Vi har sammenhold, holdånd og en konstant optimering, siger han.

Henrik er DiSC-certificeret og er som den eneste i CoastZone også certificeret i det anerkendte målsætningsværktøj Goal Mapping. Sammen med hans sportslige baggrund giver det et unikt udgangspunkt for ethvert forløb, han er involveret i som Team Training Manager.

 

Følsom frømand

Som tidligere frømand og med en lang karriere fra forsvaret har Bastian stor praktisk erfaring med teamarbejde og -dynamikker, som han i dag viderefører i CoastZone:

- Jeg valgte at arbejde for CoastZone, fordi jeg fik muligheden for at dele den teamerfaring, jeg har. Jeg fik følelsen af at være en del af et team, hvor alle medlemmer ønsker hinanden det bedste, fortæller Bastian.

Bastian har desuden en særlig evne til at få folk til at åbne sig over for hinanden og fortælle, hvad der ligger dem på sinde. Ved selv at gå forrest, viser frømanden, at hvis vi tør være ærlige over for hinanden og vise vores følelser, så kan det bruges konstruktivt til at opbygge tillid og styrke samarbejdet.

I sin funktion som Team Training Manager rådgiver Bastian bl.a. vores kunder og sikrer, at de forskellige forløb er i øjenhøjde og målrettet kundens ønsker og behov – om det er en sjov dag sammen med kollegaerne eller et forløb med fokus på læring og udvikling.

- Der er en masse spændende mennesker i CoastZone, som alle har et ønske om at give alle kursister, der står foran dem, en fantastisk oplevelse og unik læring på den mest professionelle måde, siger Bastian.

Bastian startede som freelanceinstruktør hos CoastZone i 2014, og allerede et år senere kunne han skrive Team Training Manager på CV’et – og fra 2018 også Partner.

Henrik Møller

Team Training Manager | HR | Partner

23 24 31 37

Bastian Riis Mortensen

Team Training Manager | Partner

21 29 30 76