Innovation og vækst på dagsordenen

Telefonen ringede og med den, en varm stemme der gladeligt meddelte nyheden om, at CoastZone er nomineret som årets EY Entrepreneur Of The Year. Den 27. oktober finder regionskåringen sted, og vi glæder os til at deltage i det spændende program.

At blive nomineret til EY Entrepreneur Of The Year er noget helt særligt! Jeg er meget stolt på hele teamets vegne! Denne konkurrence er baseret på mange af de ting, vi hver dag gør os umage for at udleve, udvikle og viderebringe til kunder, samarbejdspartnere og erhvervslivet. Vores mission er, at skabe overskud i bred forstand for mennesker og virksomheder og det synes jeg, at denne nominering bekræfter.
- Simon Rønlev, CEO, CoastZone

FAVNER HELE VIRKSOMHEDENS DNA

Konkurrencen er verdens kendt og udspringer fra Ernst & Young koncernen. I alt er 53 lande involveret. Konkurrencen har fundet sted i Danmark siden 1987. Formålet er, at sætte fokus på entrepreneurship og evnen til at skabe vækst som virksomhed. Økonomisk vækst, men også samfundsmæssige engagement, ledelse og måde at drive virksomhed på. Nomineringen og kåringen skal favne hele virksomhdens DNA.

Med EY Entrepreneur Of The Year hylder vi Danmarks og verdens bedste vækstskabere. Dem, der tør forfølge successen og skrue op for tempoet, innovationen og vækst. Dem, der ser længere ud over horisonten end andre og bidrager til at skabe fremtiden
- EY Entrepreneur Of The Year 2016,

Simon Rønlev

CEO | Partner

28 24 55 26