Det gode gruppepres er nødvendigt for succes

Artikel fra politikken, april 2019

Et positivt gruppepres skaber de bedste resultater i ethvert team. CoastZone, som er Danmarks største teambuildingleverandør, opfordrer derfor til, at vi italesætter vores forventninger til hinanden.

 

Et godt arbejdsmiljø med kollegiale forventninger

Tillid, gode relationer og et positivt gruppepres er grundlaget for succes i alle organisationer. Det mener Henrik Møller, Team Training Manager og Partner i CoastZone, Danmarks største teambuldingudbyder. Han opfordrer derfor til, at vi dropper stoltheden og viser sårbarhed på arbejdspladsen.

”Det hele handler om at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor alle forstår, at man altid tilfører en værdi til fællesskabet. Det kan både være fagligt og adfærdsmæssigt. Og så skal vi have tillid til hinanden og droppe stoltheden, for den står i vejen for udviklingen. Vi skal have gode relationer, så man tør tage konflikter og derigennem komme frem til løsninger. Vi skal turde være os selv, også på arbejdspladsen”, understreger Henrik Møller.

Ifølge Henrik Møller kan et positivt gruppepres være med at til at løfte kollektivet, fordi vi hele tiden mærker, at kollegerne har forventninger til os.

Samarbejde mod succes Kollegiale forventninger

 

Acceptér forskellighederne

”Et sundt gruppepres gør, at vi gør os umage. Vi føler, at vi betyder noget, fordi der er forventninger til os. Vi leverer det, vi har aftalt og skaber et fælles resultat. Det modsatte, hvis vi ikke forventer noget af hinanden, resulterer i en følelse af, at vi ikke har betydning og ikke tilfører noget til fællesskabet”, siger Henrik Møller.

En af de vigtigste forudsætninger for et optimalt samarbejde er ifølge Henrik Møller, at vi skal acceptere, at vi er forskellige og har forskellige kompetencer.

”I stedet for at hæve bundniveauet hos alle medarbejderne, skal vi arbejde med spidskompetencerne hos den enkelte. I Danmark er vi ofte tynget af Janteloven, men den personlige udvikling er vigtig, for i de stærkeste teams er de enkelte medarbejdere ekspert på hver deres område”, påpeger Henrik Møller.

 

1+1=3

I CoastZone arbejder de blandt andet med grupper, som gennem træning udvikler sig til et team, der forstår at skabe og udnytte synergien i gruppen, så de bliver et team, der ikke blot formår at opnå succes, men også evner at fastholde den i en uforudsigelig og foranderlig hverdag.

1+1=3

Målet er, at de bliver et team hvor alle arbejder mod det samme mål og kender hinandens svage og stærke sider. Hvor kvaliteten af teamets output er markant højere end summen af input fra de personer, der udgør teamet – dermed giver 1 og 1 pludselig 3.

”Når vi trækker dem ud af deres eget miljø og bringer dem i nogle fremmede situationer, oplever vi tit, at kollegerne bliver overrasket over hinanden, fordi vi giver dem mulighed for at åbne mere op”, fortæller Henrik Møller.

Hos CoastZone starter teamudviklingen altid med en identifikation af, hvor gruppen befinder sig lige nu og hvor, den ønsker at arbejde sig hen. 

”For at blive et High Performance Team kræver det forståelse for, hvilke ressourcer medlemmerne i teamet har nu, og hvad I optimalt bør råde over. Da grupper består af mennesker, som alle er forskellige, findes der ikke to ens træningsforløb, så vi sammensætter præcis det forløb, der passer til det enkelte team, situation og mål”, siger Henrik Møller.

 

Kom ud over kløften med teambuilding

Tilgangen til læring er praktisk, og CoastZone inddrager lærerige teamøvelser og aktiviteter i naturen og omgivelserne til at skabe oplevelser og udbytte, der huskes og giver en direkte effekt i hverdagen.

”Vi ved, at den rette blanding af oplevelse og refleksion, træning og læring er den direkte vej til succes og udvikling. Vi har alle har en naturlig kløft mellem tanke og handling, og fordi nøglen til varig forandring er evnen til at træde over denne kløft. Det gør vi enkelt, operationelt og opnåeligt”, understreger Henrik Møller.

Et af de mest brugbare arbejdsredskaber, som kan anvendes i udviklingen af grupper, er det anerkendte udviklingsprogram The Five Behaviors of a Cohesive Team™. Det er ifølge Henrik Møller en unik læringsoplevelse, som hjælper medarbejdere og ledere til at opdage, hvad der er nødvendigt for at nå den ultimative fordel af teamwork. Det kræver en stor indsats at samle alle personligheder og præferencer, men når det lykkes, er resultatet fantastisk – både for individ, team og organisation.

The Five Behaviors of a Cohessive Team

 

”Når vi bliver nysgerrige på vores forskelligheder og udnytter potentialet hos den enkelte medarbejder, så kan gruppen udvikle sig til et High Performance Team, siger Henrik Møller.

 

Indsigt i hinandens kompetencer

The Five Behaviors of a Cohesive Team™ hjælper teamet til at forstå og praktisere de fem adfærdstyper tillid, konflikt, engagement, ansvar og resultater, som alle er en del af medarbejdernes arbejdskultur.

”Deltagerne får indsigt i hinandens kompetencer, metoder og mønstre og ikke mindst håndgribelige værktøjer til dagligdagen. Målet er klart: At gøre det lettere for dem at opdage, hvad der er nødvendigt for at skabe et velfungerende, sammenhængende og effektivt team”, understreger Henrik Møller.

Patrick Lencioni udviklede i 2001 en model, der i dag ligger til grund for ”The Five Behaviors of a Cohesive Team™”. Som akkrediteret facilitator af programmet kan CoastZone måle deltagerne op imod 4.500 internationale teams og bruge best practice mod gruppens mål.

”Hverken strategi, økonomi eller teknologi kan bære vækst alene. Med et velfungerende samarbejde træffer man hurtigere og bedre beslutninger og skaber konkurrencemæssige fordele”, slutter Henrik Møller.

 

Jeres teamudvikling

Vil du vide mere? Klik dig rundt i vores læringsunivers her eller kontakt os for mere information om, hvordan vi i praksis kan hjælpe jer til at blive et fasttømret team med forskelligheder og samarbejde i fokus. Vi lover, at resultaterne taler for sig selv

Udfyld kontaktformularen, ring på telefon: 70 77 00 77 eller send en mail på info@coastzone.dk

Kontakt os på 70 77 00 77 eller info@coastzone.dk

Vi hjælper jer med jeres teamudvikling

Klik her og bliv kontaktet