In The Zone

Et forretningsspil med direkte reference til hverdagen

Praksisnær læring og refleksion

In the Zone er et forretningsspil, som vi har udviklet til at skabe aktiv læring til møder og seminarer omhandlende forandringsprocesser, introduktion til nye systemer eller strategisk planlægning. Spiller I hinanden gode, kan I være med til at sætte helt nye standarder for jeres virksomhed.

Leder I efter teambuilding fyldt med læring og indsigt, vil “In the Zone” være perfekt til jeres næste strategiseminar eller kickoff arrangement.


I en anderledes og motiverende ramme udfordres I på logik, samarbejde, kommunikation og konstruktionsevner. I får brug for at stå sammen som et team og sætte alles kompetencer i spil for at få succes når I skal lægge og overholde budgetter i et regnskabsår fyldt med udfordringer – præcis som i den virkelige verden. Under stærkt tidspres møder I en række udfordringer og får testet jeres komfortzone. Vi viser jer, hvor langt I kan nå ved at hjælpe hinanden, forbedre kommunikationen og anvende jeres ressourcer bedst muligt.  

Glæd jer til teamudvikling, når det er bedst, skræddersyet netop jeres situation, udfordring og virksomhed.

 

Forløb

Den indledende fase er vigtig for os. Her skræddersyr vi forløbet og sikrer, at vi når omkring alle de elementer, I ønsker at arbejde med. Vi udfordrer og kender værdien af aktiv læring, som kan bruges når I igen er tilbage i hverdagen. Netop derfor er vi kåret Danmarks bedste teambuildingleverandør

På selve dagen sætter vi scenen og skaber den rette stemning. Vi leder jer gennem forløbet, hvor det bliver afgørende, at jeres teams får mål og strategi på plads for de fire kvartaler, som herefter skal udspille sig på ganske få timer.

'In the Zone' er præget af intensive momenter, hvor holdene skal forsøge at finde ro i kaos og navigere i en verden, der larmer mere og mere for hvert kvartal. De hold, der formår at finde styrke i hinandens forskelligheder, deler viden og drager nytte af hinandens kompetencer bliver flyvende “In the Zone”.

 

Opgaverne og stemningen

Opgaverne i de fire kvartaler er forskellige former for mind-games, som deltagerne med stor energi og under tidspres skal indlære. Et stort element i 'In the Zone' er, at gøre hinanden stærke, så alle på holdet forstår og kan frembringe løsningen på opgaverne. Ved dommerbordet er det nemlig terninger, der afgør, hvem af jer der skal løse opgaverne på holdets vegne. Herved kommer alle i spil.

Alt efter jeres temperament kan vi indlægge fysiske overraskelser i naturen. Det er vores erfaring, at intensiteten stiger, når vi skifter ramme undervejs, og at deltagerne nyder at suge lidt frisk luft.

Alle kan deltage uanset alder, interesser og fysisk formåen. CoastZone står for positiv teamudvikling og skaber succesoplevelser for alle.
Igennem arrangementet observerer vores dygtige Team Training Managers jeres adfærd og skaber tid til refleksion under og efter forløbet. Herved sikres actionpunkter, samt fastholde- og udviklingspunkter til samarbejdet i jeres dagligdag. 

'In the Zone' kan derfor anvendes både som et relationsopbyggende firmaarrangement og som indgang til dybdegående teamtræning.

 

Kontakt os i dag og opdag værdien af lærende teambuilding 

Tilmeld nyhedsbrev

Få sidste nyt fra vores verden, gode tilbud og VIP invitationer