Mød vores samarbejdspartnere

over hele landet

Unikke samarbejder giver unikke teambuilding muligheder

Vi samarbejder med en lang række hoteller i både ind- og udland. Dette giver os mulighed for at tilbyde skræddersyede og mindeværdige oplevelser over hele landet og på nogle af Danmarks smukkeste beliggenheder.

Læs mere om et udvalg af vores samarbejdspartnere nedenfor og find inspiration til, hvad vi tilbyder netop der.

Tivoli i København

I hjertet af København indbyder Tivoli, med sin helt særlige stemning og legende tilgang, til gode oplevelser, samvær og sug i maven. Tivolis unikke mødelokaler, alsidige forlystelser, lækre forplejning og overordnede eventyrlige univers skaber en ramme, man ikke finder andre steder i København.
Sammen med Tivoli har vi udviklet 3 unikke teambuilding forløb;
Tivolis Sjæl: Se haven og lær Tivoli og hinanden at kende på en ny måde
Tivoli Team Challenge: Drag nye erfaringer når I løbende møder og løser alsidige teamøvelser
Tivoli GPS Adventure: Mærk energien når I både oplever Tivolis magiske univers og møder hovedstandens urbane miljø i denne dynamiske og kommunikative konkurrence.

Læs mere om teambuilding i Tivoli her...

FÆNGSLET i Horsens

Allerede fra det øjeblik I træder ind i FÆNGSLET, mærker I det første lille anstrøg af frihedsberøvelse. Snart vil trangen til at slippe ud melde sig. Stemningen er intens, når I nu skal forsøge at flygte ud af FÆNGSLET.
Sammen med FÆNGSLET har vi skabt et univers af storytelling, samarbejde og flugtforsøg. I Fangeflugten kæmper I sammen for at flygte fra FÆNGSLET, når I bryder fri af håndjern, smugler handlesvarer over fængselsmuren, og rappeller over fængslesgården.
Ønsker I at se FÆNGSLETs område og tage del i de mange historier og skæbner FÆNGSLET har på samvittigheden, så er Viljens Vej jeres oplagte valg.

Læs mere om Fangeflugten og Viljens Vej her...

Rungstedgaard

Rungstedgaards slogan er: “Det er måden vi gør det på”
Ligesom Rungstedgaard ved vi, at lidt luftforandring er godt for både idérigdom, indlæringsevne og arbejdsglæde. Rungstedgaard er eksperter i at få konferencer og møder – store som små – til at forløbe perfekt, også når det kræver fleksibilitet og opfyldelse af individuelle ønsker. Deres alsidige lokaler er med den nyeste teknologi og alle har direkte udgang til den smukke park.

Læs mere om Rungstedgaard her...

Hotel Vejlefjord

Naturen ved Hotel Vejlefjord er smilende… og af enestående skønhed! Fjord, skov, park og strand indbyder til aktiviteter, frisk luft og fornyet energi. Krop, sind og hjerne hænger uløseligt sammen! Det var den oprindelige kur for tuberkulosepatienterne på sanatoriet ved Vejle Fjord fra 1898.
Nu er det opskriften på sundhed og velvære, der er det bedste fundament for kroppen og for hjernens evne til at holde fokus og udvikle kreative ideer.

Læs mere om Hotel Vejlefjord her...

Comwell A/S

Comwell ejer og driver hotel- , spa- og konferencecentre i Danmark og Sverige.
I alt har kæden 18 hoteller. Sammen med Comwell har vi skabt konceptet Motiverende Møder, hvor vi indkoorporerer aktiviteter og håndgribelige værktøjer, som sætter fokus på det enkelte mødes budskaber. Vi besøger ugentligt Comwells hovedkontor og udvikler sammen det materiale og de muligheder der passer til det enkelte hotel.
Læs mere om Motiverende Møder og vores unikke samarbejde med Comwell her...

Læs mere om Motiverende Møder

Comwell Klarskovgaard

Velkommen til mulighedernes mødested -Comwell Klarskovgaard!
Et stenkast fra storebæltsbroen ligge denne perle. En perle, hvor vi også har kontor og dermed vores daglige gang. Det betyder at vi her kan tilbyde et univers af helt særlige teambuilding muligheder. Uanset om I planlægger en konference, et seminar eller virksomhedens personaledag, så er Comwell Klarskovgaard en sikker vinder.
Er I til samarbejde, fordybelse, adrenalin, puls, innovation eller en blanding? Lad os sammen finde løsningen for jeres dag på hotellet. Fordi I her besøger os på en af vores fire hjemmebaner, tilbyder vi jer 30 minutters gratis teambuildingaktivitet. Læs mere om mulighederne her og lad dig ikke begrænse -ALt er muligt her...

Start dagen med 30 min gratis teambuildingaktivitet

Comwell Kellers Park

Comwell Kellers Park er et af de Comwell hoteller vi kommer hos ofte. Udover hotellets fantastiske udendørs rammer har vi et rigtig godt samarbejde med personalet på hotellet. Sammen skræddersyr vi arrangementer, møder og seminarer for vore mange fælles kunder.
På Comwell Kellers Park anbefaler vi især det historiske GPS Adventure, specielt udviklet til hotellet. Området og hotellet rummer nemlig en helt særlig historie om de gamle kellerske institutioner, som I inviteres med på til jeres næste teambuilding arrangement.
Er i til vand og sjove fælles oplevelser, er SUP Challenge en sikker vinder i de smukke omgivelser nær Brejning lystbådehavn. Læs mere her...

Historisk GPS Adventure teambuilding på Comwell Kellers Park

Comwell Borupgaard

Comwell Borupgaard ligger smukt placeret i Snekkersten nær skov, strand og vand. Gården omtales første gang i 1178, hvoefter historien drager mange charmerende veje. En historie, som vi vækker til live i konceptet morgenmotion med refleksion.
Når I besøger Comwell Borupgaard har I udover at nye det skønne hotel, nemlig også mulighed for, at reflektere og aktivere læring via skræddersyede spørgsmål til jer eller forudopsatte spørgsmål og poster om gården og områdets historie i den smukke park.
Mrorgenmotion med refleksion er blot en af de mange muligheder vi tilbyder på Comwell Borupgaard. Vi byder også gerne ind med forslag til teamaktivitet og samarbejdsøvelser.

CBO - Motiverende Møder, Reflektion.pdf

Comwell Roskilde

Comwell Roskilde åbnede i 2002. Hotellet ligger smuk ved vandet med udsigt til Roskilde fjord. Udover at være et velbesøgt hotel for konferencegæster, mødes vi også ofte med vores kunder, som afholder et møde i et af hotellets flotte lokaler. På den udendørs terrasse og i naturen som omringer hotellet viser vi jer værdien af praktisk læring, samarbejde og kommunikation. Oplev området og lær hinanden at kende på en ny måde i den friske luft med Spot On eller CoastZone Challenge. Læs mere om mulighederne her...

CoastZone Challenge

Comwell Aarhus

Comwell Aarhus åbnede i sommeren 2014 og emmer af bæredygtighed og design. Et oplagt valg når I ønsker at holde møde i Aarhus C. Som noget helt unikt har vi sammen med Comwell Aarhus udviklet en app, som tager jer med på en historisk tur rundt i byen. Perfekt som indledning, afbræk eller afslutning på jeres møde.
Med iPads sendes i ud i byen og skal her samarbejde om, at finde og prioritere checkpoints og poster. Ruten tager jer rundt i Aarhus og byder på historiske monumenter, sjove anekdoter og nyt design. Noget af det bedste ved denne form for city reflection er, at vi kan skræddersy spørgsmål, opgaver og checkpoints efter jeres smag. Fx spørgsmål vedr. jeres værdier, jeres strategi, virksomhed. Kun fantasien sætter grænser...

Spot On

Frem

Fyld øret med lyden af bølgebrus og vind i sejlene…
Fang duften af hav og håndværk og træk den helt ned i maven…
Mærk det stolte sejlskib bevæge sig roligt gennem vandet…
Oplev det imponerende syn af hvaler kigge frem fra mørket…
Nyd den gode smag af frisk fangst og specialiteter fra eget bryggeri…

Frem er vores eget sejlskib. En 80 år gammel galease, som vi har renoveret fra nederste bjælke under dæk til øverste flint af den 27 meter høje maste.
Tag med på alt fra 2 timers sejlads til en hel dags maritime oplevelser med alt fra friske fisk til samarbejdsøvelser, besøg på en øde ø og meget mere. Frem ligger til kaj i KOlding, men sejler hvorend viden blæser og I er.

Læs om mulighederne på Frem her

Hotel Koldingfjord

Hotel Koldingfjord ligger smukt placeret ud til vandet. Hotellet emmer af overskud og charme. Den smukke beliggenhed og området bruger vi ofte til at skabe ny energi under møder og til udendørs teambuilding forløb. Hotel Koldingfjord er også en af vores foretrukne samarbejdspartnere ift. sejlads og teambuilding til søs med vores stolte sejlskib Frem.
Læs mere om mulighederne for maritime succesoplevelser nær Hotel Koldingfjord her.

Maritime succesoplevelser med Hotel Koldingfjord og CoastZone

Samarbejdspartnere i udlandet -Mideværdige oplevelser under nye himmelstrøg

Nordlys

Sverige ved Kebnekaise

Vi har mulighed for at sammensætte helt unikke programmer, hvor medarbejderne får mulighed for at skue ud over et helt fantastisk vinterlandskab fra toppen af Sveriges højeste bjerg Kebnekaise. På snescootere bringes I hurtigt og effektivt frem til luksus og storslået natur ved foden af bjerget. En uovertruffen fjeldverden og muligheden for at bestige Kebnekaise 2.104 meter over havets overflade ligger lige for.

Norge river rafting

Norge ved Evje

Har nogen i jeres virksomhed gjort sig særlig fortjent til en succesoplevelse for livet? Eller har jeres team brug for en udfordring i en anden verden? I Norge findes helt unikke muligheder for at udfordre og opleve og i Setesdalen venter et væld af succesoplevelser.

På toppen af Færøerne

Færøerne

Vi arrangerer unikke firmaarrangementer på Færøerne. Om I foretrækker oplevelser til lands, til vands, i luften eller måske lidt af det hele, så er Færøerne et helt fantastisk sted at opleve. Havet, klipperne, menneskerne, kulturen og gastronomien er alle elementer, der fuldender indtrykkene.

Teamøvelse på Mallorca

Mallorca

Mallorca åbner sig som en helt ny verden og byder på oplevelser, der rækker ud over det sædvanlige. Vi sammensætter helt unikke programmer, hvor motiverende mødefaciliteter forenes med øens fantastiske muligheder. Vi ønsker nemlig at kombinerer de fantastiske muligheder som øen byder på, så I sammen med os kommer I væk fra turistbyerne og oplever oliventræer, plukker appelsiner direkte fra træet eller afkøler fødderne i et forfriskende vandløb.