DiSC Profil - Forstå hinanden
DiSC Person Profil er et solidt og gennemtænkt værktøj, der er let at forstå og samtidig et enkelt grundlag for at begribe den menneskelige adfærd.
Den viden og metode omkring DiSC Person Profil er særdeles brugbar for alle, der har interesse i at lære mere om sig selv og samspillet med andre mennesker. Derfor har vi valgt at tilføje DiSC Person Profil til vores allerede velfungerende værktøjskasse.
DiSC Profilerne
Som værktøj tager DiSC profilerne udgangspunkt i, hvordan vi som individer opfatter os selv, omverdenen og omgivelserne.
Denne opfattelse kommer til udtryk via 2 elementer. Hvor individet opfatter omverdenen som enten gunstig eller ugunstig og hvor individet opfatter sig selv som enten stærkere eller svagere end omverdenen.
Via den tankegang kan alle individer beskrives via 4 adfærdstyper, der afdækker individets situationsbestemte arbejdsadfærd:
D - Dominerende adfærd I - Socialt influerende adfærd S - Stabiliserende adfærd C - Kompetencesøgende adfærd
Alle individer har en unik kombination af disse 4 adfærdstyper, der kommer til udtryk i 15 adfærdsmønstre.
Og det er disse mønstre, der danner grundlaget for det udviklende arbejde med individet i teamet.
DiSC Profiler og teamtræning
At bruge DiSC Person Profil aktivt i forhold til, hvordan vi som team eller gruppe arbejder sammen er yderst effektivt. Fordi det er et simpelt og forståeligt værktøj, er det ideelt til at skabe indsigt i individets egen rolle i teamet som helhed, men også i samspillet med andre individer.
Derfor bruger vi ofte DiSC profilerne, når vi arbejder med teamtræning. Og det gør vi, fordi der i tankegangen omkring DiSC, tages udgangspunkt i individet og fordi der samtidig eksisterer en opfattelse af, at alle kan udvikle sig.
Og kombineret med vores aktive og praktiske tilgang til træningen indenfor teamtræning, kan vi skabe resultater, der holder.
Læs mere om teamtræning
|