Vi udvider teamet

2016 er godt i gang og vi har ind til nu haft fornøjelsen af at byde 3 nye kollegaer velkommen på holdet af fastansatte. Pr. 1. august har vi æren af endnu 3 kollegaer i CoastZone familien, som skal arbejde med teambuilding for vores kunder indenfor tre forskellige områder: CoastZone Performance Center, Comwell Campus og vores nyeste koncept DAC 365.

Læs mere om ansættelserne, personerne bag den røde trøje og deres forestående arbejde nedenfor:

 


Danmarks største teambuilding center -CoastZone Performance Center

Til at styrke teamet på vores hjemmebane CoastZone Performance Center, byder vi velkommen til Jesper Mathiasen.

Jesper har en baggrund som varehuschef og afdelingsleder i byggebranchen. Hans mangeårige ledererfaring og arbejde med optimering af logistisk og procedurer skal han arbejde videre med i CoastZone Performance Center, hvor vi hver dag har besøg af og udbyder teambuilding til små og store virksomheder. Vil I også hold jeres næste firmaarrangement i Danmarks største teambuildinng center? Se hvad og hvordan her.

 

Teambuilding på Comwell Campus -Mulighedernes Mødested

Sammen med hotelkæden Comwell har vi udviklet konceptet Motiverende Møder, som skal sikre at ethvert møde på et af Comwells hoteller indeholder hands-on erfaringer, som kan huskes og bruges i hverdagen. Comwell Campus er det perfekte sted til store oplevelser i smuk natur. Se vores film om mulighederne for teambuilding på Comwell Campus her. 

Som ny mand på dette hold byder vi velkommen til Janus Kleemann. Janus har sin daglige gang på Comwell Campus i Korsør, hvorfra han rådgiver om mulighederne for alsidige møder og teambuilding forløb på hotellet. I sin funktion som Team Training Manager er Janus ligeledes ansvarlig for afvikling af arrangementer og vores sjællandske kunder vil derfor også møde ham som kursusleder og instruktør her.

Janus har 10 års erfaring med teambuilding og oplevelsesbaseret læring fra ind- og udland. Janus er desuden uddannet klatreinstruktør og er DiSC certificeret.

 

DAC 365 -Drive, Attitude og Confidence i medarbejderstaben året rundt!

I forbindelse med lanceringen af konceptet DAC 365, som vi har udviklet gennem det seneste år, byder vi velkommen til Tobias Bartholdy, som er et kendt ansigt i CoastZone. Tobias er tidligere partner i CoastZone og har det seneste år videreuddannet sig indenfor ledelse og organisationsudvikling. Tobias har en baggrund som næstkommanderende i Sirius patruljen og har arbejdet som kursusleder i CoastZone de seneste 5 år. I sit daglige arbejde er Tobias tilknyttet kontoret på Sjælland, hvorfra han rådgiver vores kunder i teambuilding med ROI.

 

Om DAC 365: DAC 365 sikrer, at I som virksomhed får medarbejderudvikling og teamoptimering året rundt hos samme udbyder. Konceptet bygger på 12 års akkumuleret viden indenfor medarbejderudvikling og teamudvikling. Her sikrer vi planlægning af årets HR indsatser, som fx teamudvikling, målrettede medarbejderaktiviteter, motivation, trivselsanalyser, teambuilding aktiviteter osv. Vi er overbeviste om, at DAC 365 også kan hjælpe jer til tryghed i HR faserne og udvikling for alle medarbejdere. Læs hvordan her

 

Tilmeld nyhedsbrev

Få sidste nyt fra vores verden, gode tilbud og VIP invitationer