Vejen til det succesfulde team

Har du arbejdet i teams, kender du uden tvivl til både frustrationer og glæder ved at samarbejde. Du kender de teams, hvor det bare kører, hvor alle er med på, hvad der skal ske og arbejder sammen mod et fælles mål. Du kan blive helt høj af arbejdsglæde, når det kører for dit team. Desværre kender du nok også de teams, hvor humøret er lavt, ingen tager initiativ og du drænes for energi.

 

For mange af de virksomheder vi arbejder med, handler det om at skabe resultater på bundlinjen og samtidig sikre motiverede medarbejdere, som arbejder godt sammen. Men hvordan gør man det? Vores erfaring gennem 11 års arbejde bunder i en fundamental bevidsthed om at forskelligheder gør stærk. Derfor sammensætter vi forløb tilpasset den enkelte virksomhed og dennes udfordringer og muligheder. Til dette formål har vi skabt den samlede betegnelse: Teamudvikling.

 

Teamudvikling er teambuilding med læring og den klare målsætning, at udvikle de mennesker vi arbejder med.

 

Lad forskellighederne blomstre
Partner i CoastZone, Thomas Liebe, er DiSC certificeret og vandt i 2012 andenpladsen som “DiSC trainer of the year”. Hans mangeårige erfaring med teamudvikling bruger han i vores teamudviklingsforløb, hvor samarbejde, kommunikation og succes ofte er omdrejningspunktet. Thomas ser generelle udfordringer på tværs af virksomhederne, når det kommer til den vanskelige kunst det kan være at samarbejde:

 

”Uanset om vi udvikler teams til lands, vands eller i luften, handler det altid om at få mest muligt ud af den gruppe mennesker, der er samlet indenfor en given ramme. Du kan have de klogeste hoveder i en gruppe uden at nå nogen vegne, fordi deres kompetencer ikke komplimenterer hinanden. I krise tider er der ikke tid eller penge til dårlige møder og ikke fungerende teams. Det er i sådanne tider, vi ser, at succesfulde teams for alvor gør forskellen”

 

 

Positiv psykologi og proaktiv energi
Henrik Møller, partner i CoastZone, underviser i Goal Mapping og har gennem mange år arbejdet med coaching og målsætning for topatleter og kender herfra vigtigheden af positiv psykologi i teams:

 

”Goal Map er et internationalt anerkendt målsætningsværktøj, der både styrker medarbejdernes innovation og effektivitet. I Goal Mapping arbejder vi med teknikker til at skabe balance mellem, hvad vi tænker, og hvordan vi handler. Ved at træne jeres underbevidsthed og ved at danne et fælles fremtidsbillede skaber vi et mind-set i jeres team, som ikke alene viser vejen mod målet, men også guider jer til at nå det. Goal Mapping er uden sammenligning det bedste og mest gennemførte målsætningsværktøj, jeg personligt og professionelt har arbejdet med”.

 

 

Goal Mapping er et af de redskaber vi bruger i vores teamudviklingsforløb. Goal Mapping er praksisnær og rummer alle personligheder og medarbejdere. Med Goal Mapping sikrer vi at deltagerne opdager nye veje til kreativitet og samtidig oplever værdien af positive tanker som et fantastisk redskab til at effektivisere arbejdsvaner i teamet. Et fælles fremtidsbillede styrker anerkendelsen og forståelsen af det samlede projekt, som fremadrettet vil spare mange ressourcer i hverdagen. Goal Mapping fungerer optimalt for HR afdelinger og ledere i udviklingen af og samarbejdet med den enkelte medarbejder, eller i processer hvor alle medarbejdere i et team, en afdeling eller i hele virksomheden skal informeres om nye mål og strategier. Læs mere om Goal Map her eller kontakt os for at høre mere.

Tilmeld nyhedsbrev

Få sidste nyt fra vores verden, gode tilbud og VIP invitationer