Større tilstedeværelse på vandet

Vandet kan noget særligt, når det kommer til at skabe fokus og tilstedeværelse. Langt fra hverdagens rammer får lyden af de bløde skvulp roen til at sænke sig, og fraværet af forstyrrende elementer skaber et særligt nærvær blandt deltagerne i teambuilding. 

- Når vi laver aktiviteter på land, oplever vi, at folk  kan finde på at gå til og fra for at tjekke mails og mobiler. Teambuilding på vandet giver større fokus, fordybelse og tilstedeværelse,” fortæller Team Training Manager og Direktør i CoastZone, Simon Rønlev.

 

Succesoplevelser for alle

Selv om vandet har potentiale til at skabe særlig stor tilstedeværelse, er det vigtigste dog ikke, om teambuilding foregår på land eller vand. Det afgørende er, hvordan aktiviteten bruges. Aktiviteten skal styrke fællesskabet og give den enkelte deltager oplevelsen af succes.

- Succes for den ene behøver ikke at være det samme som succes for den anden, understreger Simon Rønlev og fortsætter:

- Én er måske stærk på det analytiske, en anden er særlig modig, og en tredje er god til at sørge for andre og skabe tryghed. Vi tilrettelægger vores aktiviteter sådan, at flere forskellige styrker udfordres samtidig. Udfordringen skal hverken være for let eller for svær.

 

Et hav af muligheder

CoastZone har et stort skib FREM, som vi kan benytte som base for teambuildingaktiviteter på vandet - hvor der er noget for enhver at give sig i kast med:

- Nogle hopper måske i RIB-bådene, mens andre tager imod udfordringen om at klatre op i toppen af masten, og nogle vælger at lave middagen, som står klar til de øvrige, når de kommer sultne tilbage, siger Simon Rønlev.

Vand byder i det hele taget på mange muligheder for aktiviteter i teams. En af de nyere aktiviteter er Stand Up Paddle, som er en sportsgren, der oplever stigende popularitet. I teambuildingsammenhæng findes den i en gruppeudgave, hvor 6-7 personer er sammen på boardet og skal hjælpes ad med at holde balancen og skabe fremdrift.

I forhold til det traditionelle enkeltmandsboard er teamboardet ifølge Simon Rønlev særlig velegnet til at skabe succesoplevelser for alle deltagere:

- CoastZone oplever stort set aldrig, at folk taber modet eller får et nederlag. Det hele ligger i at skabe tryghed gennem grundig forhånds- og sikkerhedsbriefing og ikke mindst gennem den støtte, der ligger i at gå til udfordringen som et samlet team.

 

Artiklen er skrevet med inspiration fra 'Vandet øger deltagernes fokus ved teambuilding' af Karin Feit Almberg i Møde & Eventmagasinet.

Inspiration til teambuilding på vandet? Kontakt:

Martin Lotzkat

Martin Lotzkat

Account Manager


martin@coastzone.dk
41 61 11 11

Tilmeld nyhedsbrev

Få sidste nyt fra vores verden, gode tilbud og VIP invitationer