Tv. Simon Rønlev, th. Rikke Dige Honum

Tv. Simon Rønlev, th. Rikke Dige Honum

Samarbejde på tværs af kontinenter

Efter et besøg hos administrationen i sidste uge, rykker vi nu tæt på vores to CEOs, Simon Rønlev og Rikke Dige Honum. I januar 2018 åbnede CoastZone en afdeling i Shanghai, som Rikke er CEO for, mens Simon er ansvarlig for modervirksomheden i Danmark. Som frontfigurer for en virksomhed i vækst har de mange bolde i luften, men heldigvis også opbakning fra en dedikeret medarbejderstab, der er klar til at gribe og løbe med boldene.

Kunsten at spille hinanden gode

CEO for CoastZone Danmark, Simon Rønlev, har været en del af CoastZone siden 2009, hvor han startede som freelanceinstruktør. Han blev senere fastansat som Team Training Manager med ansvar for freelancestaben, og i juli 2016 tiltrådte han som CEO.

- Vi arbejder med mennesker hver dag og ser mulighederne i individer og teams og viser på den måde virksomhederne vej til nyt potentiale. Det handler om at udnytte forskellighederne og få mennesker til at spille hinanden gode på den helt rigtige måde, siger Simon og fortsætter:

- Vi sætter standarden for teambuilding, og denne standard starter internt, hvorfor min fornemste rolle som CEO er at sikre, at vi i Team CoastZone rykker videre som High Performance Team.

Som tidligere professionel basketballspiller er Simon med til at sprede en vinderånd og fightermentalitet både internt og på kundearrangementer:

- Jeg elsker, når vores arrangementer skaber succesoplevelser og giver smil på læben. Vi rykker tæt på mennesker, og vi kan mærke, at vi gør en forskel for deres sammenhold og arbejdsglæde, og det er dét, der gør det fedt at komme på arbejde hver dag.

Simon er uddannet multimediedesigner og folkeskolelærer, og denne baggrund bruger han i flere af CoastZones forløb, når der skal integreres tekniske virkemidler for at skabe en virkelighedsnær oplevelse som i f.eks. GPS Adventure.

Passion for at motivere og udvikle

Inden hun i januar drog østpå sad Rikke Dige Honum på kontoret i Aarhus og knoklede for at få de praktiske ting på plads, inden Danmarks bedste teambuildingleverandør for alvor skulle erobre kinesiske hjerter.

Som CEO for CoastZone China er det bl.a. Rikkes opgave at lede virksomheden på rette vej i udviklingsfasen, herunder at sammensætte et nyt team af medarbejdere, som supplerer hinandens styrker og kompetencer og dermed skaber det stærkest mulige fundament for den nystartede afdeling.

Kina og Asien generelt er Rikke mere end bekendt med. Ud over utallige rejser og forskelligartet erhvervserfaring i flere dele af Asien har Rikke taget dele af sin uddannelse i Hong Kong og Beijing, hvor hun har fået dybdegående kendskab til kinesisk kultur og samfund.

- Min interesse for Kinas kultur, samfund, sprog og udvikling kombineret med min passion for at engagere, udfordre og udvikle mennesker betød, at jeg simpelthen ikke kunne sige nej til at følge med CoastZone til Kina, fortæller Rikke og tilføjer:

- I CoastZone har vi et særligt øje for at skabe arrangementer, der styrker kommunikation og samarbejde. Vi er allerede så småt i gang med at sætte den kinesiske befolkning i bevægelse og skabe succesoplevelser, der motiverer og forvandler – hvilket vi efter tre år i træk som den bedste teambuildingsleverandør i Danmark godt kan sige, at vi er eksperter i.

I næste uge forlader vi administrationen for en stund, når vi skal møde vores to sælgere Martin Lotzkat og Jens Julsø.

 

 

Simon Rønlev

CEO | Partner


simon@coastzone.dk
28 24 55 26

Rikke Dige Honum

Team Training Manager CoastZone China


rikke@coastzone.dk
+86 178 2171 8314

Tilmeld nyhedsbrev

Få sidste nyt fra vores verden, gode tilbud og VIP invitationer

Hvad kan vi gøre for jer?

70 77 00 77 / info@coastzone.dk