Postkort fra Kina

Til januar åbner CoastZone en afdeling i Shanghai. Som forberedelse hertil er CEO for CoastZone China, Rikke Dige Honum, netop nu i Kina. I den forbindelse har hun sendt en hilsen hjem, hvor hun sætter ord på det asiatiske eventyr og giver indblik i hendes egen globetrotterbaggrund, der har været afgørende for hendes beslutning om at følge CoastZone om på den anden side af jorden:

 

Kære DK,

Om to måneder rykker en lille del af “hele Danmarks teambuildingleverandør” med al vor gode energi, engagement, teambuilding- og teamudviklingsspirit til Shanghai, Kina, for at være en del af denne effektivitetsfokuserede og udviklingsorienterede nations imponerende evolution. Dette kan vi gøre, fordi vi i CoastZone besidder en særlig sans for skræddersyede arrangementer med øje for god kommunikation, samarbejde og succesoplevelser på baggrund af vores mangeårige erfaring med, at Mennesker i Succes skaber Udvikling.

 

Om mig, Rikke Dige Honum

Selv om der er sket rigtig meget, siden idéen om at rykke til Kina for første gang så dagens lys, føles det nogle gange stadig blot som i går, at muligheden åbnede sig for os. Spørger du mig, om jeg nogensinde var i tvivl, er svaret uden tøven Nej! Dertil var min mangeårige interesse i og erfaring med Kina - kultur, samfund, sprog, udvikling og ‘Contemporary China’ - kombineret med min dybe passion for mennesker - at engagere, motivere, udfordre og udvikle - alt for stor.

Min globetrotterfærden er en længere en af slagsen, men en B.A. i Hong Kong, en Msc. i Beijing, projekter i Chengdu i Kina, Hué i Vietnam og senest et toårigt Outdoor Extreme Sport-projekt på Palawan, Philippinerne senere, står jeg nu her og bærer med stolthed vores nyeste udgave af CoastZones logo og vores guld “Mennesker - Succes - Udvikling” på mit bryst. Jeg kommer oprindeligt fra Hjørring, som indimellem fortsat får lov til at gå under synonymet “mit andet hjem” - såfremt jeg altså ikke er tvunget til at sammenligne med alle de andre verdenshjem derude (for så er der efterhånden temmelig mange konkurrenter!).

 

CoastZone China - 柯忠 (ke zhong)

Ud over jeg selv består teamet herovre på nuværende tidspunkt af tre profiler: CoastZones grundlægger Brian Christiansen, der i dag er bestyrelsesformand og partner, som Legal Representative. Camilla Christiansen i rollen som international bogfører. Og Wu Meng som er vores første kinesiske ansatte, født og opvokset i Shanghai og med stor forståelse for den vesterlandske kultur efter sin treårige uddannelse i Belgien. Meget snart følger desuden en til to danskere, hvis primære ansvarsområder bliver salg og produktion.

Vi ser utrolig meget frem til i første omgang at invitere de dansk- og vesterlandskledede virksomheder indenfor i en hverdag, hvor værdien af god teambuilding og fokus på teamudvikling er synlig - både inden og uden for kontoret - og vi glæder os allerede til at få flere ombord!

 

Mange hilsner fra SH city

Rikke Dige Honum

CEO China


rikke@coastzone.dk
+86 156 1897 0883

Brian Christiansen

Bestyrelsesformand | Partner


brian@coastzone.dk
61 16 98 94

Læs også

Vil du vide mere?

Kontakt os på 70 77 00 77 eller info@coastzone.dk

Tilmeld nyhedsbrev

Få sidste nyt fra vores verden, gode tilbud og VIP invitationer