Hvad er teambuilding? 

Sådan lød spørgsmålet i vores seneste undersøgelse.

Et spørgsmål som indbød til gode snakke og erfaringsudveksling. For alle har en holdning til det at arbejde i teams -som regel en erfaringsbaseret holdning, hvilket her giver sig til udtryk i en praksisnær undersøgelse foretaget blandt 70 HR interesserede.

 

Mennesker - Succes - Udvikling

Nogle opfatter teambuilding som "fælles aktiviteter", andre mener at teambuilding er "et påbegyndt arbejde mod et styrket sammenhold og samarbejde" og sidst er der de, som mener, at teambuilding er "udvikling af teamet og vejen til bedre resultater for virksomheden". 

I vores optik hører alle tre opfattelser ind under kategorien -og måske netop derfor er teambuilding et så omtalt og debbateret emne. For kan teambuilding måles? -Og kan teambuilding både være "ryste sammen øvelser" og "træning der skaber udvikling"? 

JA! Det er lige præcis det teambuilding er og kan! Et begreb som indebærer opbygning af et team -præcis fra det stadie og den situation netop det team er i. Netop derfor er vores udgangspunkt:

Mennesker - Succes - Udvikling

Fordi mennesker i succes skaber udvikling.

 

Når forskelligheder spiller en rolle i teamet

Forskelligheder gør stærk... En vending vi ofte bruger. Bliver den karikeret og præget af en kliché? Ja, sikkert, men hvorom alting er, er det en sand kliché. 

Hvorfor arbejder nogle mennesker bedst i Excel ark, andre i Word og nogle slet ikke foran en computer? Fordi vi er forskellige. Både i forhold til kompetencer og personlighed. Du har helt sikkert selv oplevet det i såvel kollegiale og private sammenhænge; ud fra samme sætning, opfatter I et forskelligt budskab og agerer måske endda forskelligt på en opgave, oplevelse eller tiltale. 

Der er ikke noget der er bedre end andet og faktisk er det allerbedst, når vi kender hinandens forskelligheder, for så kan vi optimere og gøre det vi hver i sær er bedst til, motiveres af og som giver størst overskud. 

 

Prøv at ligge mærke til det i frokostpausen, ved projektbordet eller næste gang du spiser middag med familie eller venner. Hvilke forskelligheder har I -og hvordan bruger I dem? Måske kender I endda hinandens personprofiler, og så bliver det rigtig sjovt. 

 

Vi slutter af med endnu en kliché: 

Lad forskellighederne blomstre! 

Rigtig god weekend. 

 

 

Er du interesseret i nogle svarene fra undersøgelsen, kan du se dem herunder:

- Samarbejde
- Få nye ting og tanker i spil
- Anderledes udfordringer
- Spille hinanden gode
- Aktiviteter der skaber sammenhold og derigennem bedre samarbejde
- Positive oplevelser
- Relationer
- Teambuilding afhænger af virksomhedens udviklingsproces
- Dialog
- Investering i bedre resultater
- Medarbejdere løftes i arbejdsmiljøet
- Sammen er vi stærkest
- 1+1 = 3
- Involverende facilitering
- Konstruktiv dialog
- Tid til at forklare, understøtte og uddybe hvad teambuildingen har
   åbenbaret, fx nye ideer, refleksion
- Forskelligheder
- Personprofiler mødes -får det bedste frem i teamet

Tilmeld nyhedsbrev

Få sidste nyt fra vores verden, gode tilbud og VIP invitationer